Kræftramte børn til race på Jyllandsringen

02:16

1 af 2

Tirsdag fik 25 kræftramte børn en speciel oplevelse på Jyllandsringen. De skulle nemlig ud og køre i hurtige biler. Det var Sportscar Event, der stod for arrangementet, og kørerne var glade for at kunne give børnene en god oplevelse.

- De er jo altså hårdt belastet af sådan noget alvorlig sygdom, og derfor trænger de jo til lidt opmuntring, og så synes vi det er fantastisk, vi vil gerne komme med vores biler og gøre nogle andre glade, siger Søren Høgh, der er en af kørerne.

Rige mænd i fede biler samler ind til kræftramte børn

Men børnene havde også set frem til dagen, hvor de kunne komme ud og køre i de mange fede biler.

- Jeg har glædet mig helt vildt til at komme her, jeg har glædet mig i flere måneder, siger Lasse Stampe-Degn Møller.

Børnenes familier var også inviteret med til begivenheden, og de var ikke i tvivl om, hvor meget det betød for børnene.

- Han kender alle mærkerne, og han ved, hvad de har af hestekræfter, så det her er den største dag for ham, siger Lasses far, Bjarne Møller.

Øverst kan du se et indslag om dagen på Jyllandsringen

Nedenfor kan du se, hvordan det så ud, da en af børnene fik en tur rundt på banen