Førerne af en Fiat 500 og en Nissan stødte tirsdag aften sammen på Ryvej ved Rodelund nær Silkeborg.
Sammenstødet skete, da de to biler kom kørende af Ryvej i henholdsvis østlig og vestlig retning. Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch.
- Udover det er endnu ikke nogen oplysninger om, hvad der forårsagede ulykken, siger Jens Claumarch.
Midt- og Vestjyllands Politi ved mere om årsagen, når de har talt med de to implicerede i ulykken, der lige nu bliver behandlet for skader. Den ene havde ondt i nakken efter ulykken, mens den anden havde ondt i benet.
Ved ulykkesstedet var den ene bil væltet om på siden, mens den anden bil havde voldsomme skader på dens front.
Begge førere af bilerne er uden for livsfare.