Kom med til udgravning
Arkæologer har fundet 850 år gammelt kapel
Svend, Knud og Valdemar hed tre danske konger, som udkæmpede nogle drabelig slag mod hinanden i middelalderen.
Arkæologer fra Silkeborg Museum gjorde tirsdag et sensationelt fund på Grathe Hede sydvest for Kjellerup. Nemlig det 850 år gamle kapel, som er rejst over en af de tre konger, Svend 3., eller som han også kaldes, Svend Grathe, fordi man hele tiden har vidst, at han lå begravet et eller andet sted på Grathe Hede. Man vidste bare ikke hvor.
- Jeg er rigtig glad, og jeg er stolt af mine folk, som er så dygtige, at de har fundet det her, siger Ole Nielsen, der er museumsleder på Museum Silkeborg.
Udgravningen bliver nu dækket til igen og Museum Silkeborgs eksperter skal nu granske fundet inden der tages stilling til om der skal iværksættes en større udgravning i området.
I tv-indslaget øverst på siden kan du komme med helt tæt på udgravningen.