Klart flertal for gratis parkering
Silkeborg Kommunes planer om at indføre gratis parkering på de kommunale parkeringspladser møder opbakning
Der er noget så sjældent som politisk enighed i spørgsmålet om gratis parkering på kommunale parkeringspladser i Silkeborg Kommune.
Det står klart efter en rundringning foretaget af TV 2 | ØSTJYLLAND.
Udover Venstre med borgmester Steen Vindum i spidsen støtter også Socialdemokraterne forslaget.
Det oplyser Lars Faarup (S), der sidder i Vej- og Trafikudvalget.
Og han forventer faktisk, at det vil være et enigt byråd, der vil stemme for ændringen, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den gratis parkering vil løbe til den 1. juli, og sker for at imødekomme borgerne, der bliver ramt af byggeri på torvet i Silkeborg i den næste tid.
- Selv om kommunen er presset hårdt på økonomien vil vi gerne hjælpe byens handelsliv ved at tilbyde gratis parkering, så de ikke mister for meget omsætning, mens der foregår byggeri på torvet, siger Ventres Gitte Willumsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.