Kjellerup fik læsterlige klø af FC Midtjylland
Kjellerup holdt stand i en halv time, men tabte alligevel stort til FC Midtjylland i DBU Pokalen.
FC Midtjylland kom planmæssigt sikkert fra land, da Superligaens førerhold mødte danmarksserieholdet Kjellerup IF i tredje runde af Sydbank Pokalen.
FCM vandt sikkert med 5-0 efter 2-0 ved pausen.
FCM spillede sig til et hav af chancer i første halvleg, men Kjellerup var faktisk også tæt på at komme på 1-0 efter et kvarter, da FCM-keeper Elias Olafsson måtte finde en refleksredning frem, da der blev afsluttet fra klos hold.
Læs også
Det undertippede hjemmeholdt formåede at holde stand i præcis en halv time, før Evander kom på skudhold og scorede højt i målet til 1-0. Fire minutter senere øgede Awer Mabil med hovedet efter et hjørnespark.
Efter pausen angreb midtjyderne knap så intenst, men i 60. minut blev det alligevel 3-0 ved Victor Lind.
Tilbage i 2016 var Kjellerup ligeledes bagud 0-3 i pokalturneringen mod et superligahold, Lyngby, og vandt dengang alligevel 4-3, men mirakler var der ingen af denne gang.
Læs også
Kort efter øgede indskiftede Aral Simsir til 4-0, og unge Victor Lind cementerede sejren med sit andet mål i kampen til slutstillingen.
Også FC Nordsjælland er videre til ottendedelsfinalen efter udesejren på 2-1 over VSK Aarhus 3. division.