- Kan være, jeg har storhedsvanvid
Dynekongen køber SengeSpecialisten
4. nov 2014, kl. 14:14
Mere end 30 dage gammel
Lars Larsen, der er grundlægger af JYSK, har i dag opkøbt sengekæden SengeSpecialisten.
Et køb, der giver ham mulighed for at satse på varer i den dyrere ende:
- De bidrager med specialprodukter i den dyre ende. Dem vil jeg også gerne gøre tilgængelige for menige mennesker, altså bare fordi det er dyrt, kan det jo godt være billigt, forklarer han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ud over JYSK og nu også SengeSpecialisten, ejer Lars Larsen også kæderne Ilva, Idemøbler og Bolia.com:
- Nogle mener, jeg har storhedsvanvid. Det kan da også godt være, jeg har, siger han og fortsætter:
- Vi skal hele tiden kæmpe for at kunne matche de største.
Se et interview med Lars Larsen i videoen øverst i artiklen.