Invitation til nøgenbadning endte med knivstik og tæsk med køller

To unge mænd på 23 og 24 år blev i nat udsat for et groft overfald i Sejs ved Silkeborg. Politiet søger nu vidner.

Midt- og Vestjyllands Politi fik i nat en anmeldelse fra to unge mænd på 23 og 24 år.

De havde været til en privat fest i Sejs og var bagefter gået ned af Strandvejen til Sejs Snævring for at bade. I krydset mellem Strandvejen og Sejs Søvej mødte de en pige på omkring 15-17 år, som de inviterede med.

Hun takkede nej, da de unge mænd ville bade uden tøj på.

Da de kom op fra søen, var pigen der stadigvæk, og pludselig dukkede en cirka 15-årig ifølge politiet sydlandsk udseende dreng op. 

quote Bagefter dukker der mindst tre andre sydlandsk udseende mænd op med køller og knive.

Ole Vanghøj, Midt- og Vestjyllands Politi

- Han spørger, hvad de har gang i. Og så slår han den ene af de to mænd med tre knytnæveslag i ansigtet. Bagefter dukker der mindst tre andre sydlandsk udseende mænd op med køller og knive, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Overvågningsbilleder kan hjælpe

Den 23-årige og 24-årige mand blev slået med køllerne, og den ene af dem fik derudover et overfladisk knivstik i højre lår, imens den anden blev stukket i maven. De er begge uden for livsfare.

Midt- og Vestjyllands Politi søger nu vidner til overfaldet, som ifølge politiet er meget usædvanligt for området.

- Det kan godt være, at der er nogle i området, der har overvågning. Man må gerne kigge det efter, og derudover må man gerne rette henvendelse til politiet, hvis man har set eller hørt noget. Vi er meget interesseret i køretøjer og andre oplysninger, siger vagtchefen.

Politiet kan kontaktes på 114.

TV2 ØSTJYLLAND forsøger at få Midt- og Vestjyllands Politi til at uddybe, hvad der menes med sydlandsk udseende.

Simon Grimstrup

Mulig ny verdensrekord: Løb i mere end ti timer op og ned ad Silkeborg-bakke

20210515-110842-L-1920x2751we

Dagens konfirmand kom tidligt i kongelig lære

Skærmbillede 2021-05-15 kl. 11.30.13

Trist majvejr fortsætter så langt øjet rækker

20200727-180240-2-1920x1308we

Trods ny vejledning: Rejsebureau tror ikke på rejse-boom

Lige nu
coronavirus test

liveblog COVID-19 LIVE: Speciallæge i infektionssygdomme: Potentiale for en betydelig smittespredning

Lisbjerg forbrænding

Nu begynder afbrændingen af mink i Lisbjerg

Dagens mest læste