Ingen spor efter Hadeel
20-årige Hadeel er forsvundet fra institution
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser fortsat den 20-årige Hadeel, som i eftermiddag forsvandt fra et sommerhusområde ved Gjern. Politiet har søgt efter Hadeel i sommerhusområdet, men har nu ikke flere spor at gå efter, og politiet efterlyser hjælp til at finde Hadeel, oplyser vagtchefen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 20-årige kvinde er psykotisk, og hun lider af en personlighedsspaltning, så hun tror, at hun er en anden person ved navn Victoria. Hadeel er ikke farlig.
Hun bor på en institution i Gjern, og her oplyser man, at Hadeel ofte tidligere er gået fra institutioner, hvor hun har været anbragt. På sine ture plejer hun at kontakte folk for at få hjælp til at komme tilbage igen.
Hadeel beskrives som:
- 160 cm høj
- Almindelig af bygning
- Skulderlangt glat sort hår
- Iført sort t-shirt, nederdel, strømpebukser og hvide sko
Har du oplysninger, hører politiet gerne fra dig på telefonnummer 114.