Hun vejer 170 kilo og fik at vide, at hun ikke måtte tabe sig – sådan går det hende i dag

I et halvt år har 32-årige Nadja Engsig været i behandling for spiseforstyrrelsen BED. Det har givet hende nye drømme.

Nadja Ensig har valgt at fortælle sin historie i dokumentarserien 'Nadja og de 170 kilo'. Foto: Betina Andersen / TV 2

I samarbejde med tv2.dk

11 rugbrødsmadder, en klapsammen af toastbrød, en bøtte is og så lige en pose chips og en plade chokolade.

Sådan kunne et måltid se ud for Nadja Engsig for bare seks måneder siden.

Hun lider af spiseforstyrrelsen BED - på dansk også kaldet tvangsoverspisning. En diagnose, hun først fik kendskab til, da hun valgte at fortælle sin historie i dokumentarserien 'Nadja og de 170 kilo'.

Læs også Ex-lærer gør grin med islam-ballade på skole

BED står for "Binge Eating Disorder", og det anslås, at over 40.000 danskere lider af det.

Spiseforstyrrelsen kendetegnes ved, at personer indtager meget store mængder mad på meget kort tid og har en følelse af at miste kontrollen og ikke kunne stoppe igen.

Har ikke overspist i to måneder

Siden Nadja Engsig fik diagnosen i efteråret 2019, har hun været i behandling. Hun har ført maddagbog over, hvad hun har spist, og hvad hun har følt. Samtidig har hun haft samtaler med en psykolog og været i gruppeterapi med andre, der også lider af BED.

Nadja Engsig arbejder stadig hver dag mod, at spiseforstyrrelsen igen får magten. Foto: Betina Andersen

FAKTA OM TVANGSOVERSPISNING

BED står for Binge Eating Disorder – også kaldet tvangsoverspisning.

Spiseforstyrrelsen kendetegnes ved, at personer indtager meget store mængder mad på meget kort tid og har en følelse af at miste kontrollen.

Mennesker med BED beskriver ofte spisningen som en slags frirum, hvor svære tanker og følelser dulmes.

Det anslås, at over 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning. Det gør det til den mest hyppige spiseforstyrrelse sammenlignet med anoreksi og bulimi.

BED er ofte forbundet med overvægt. En tredjedel af personer med BED er dog normalvægtige.

Til februar afslutter hun behandlingen, og allerede nu er Nadja Engsig ikke i tvivl om, at det har gjort en forskel.

- Jeg har ikke haft en reel overspisning i snart to måneder, så det er rigtig positivt. Jeg kan stadig godt få lysten og behovet, men i stedet for at handle på det forsøger jeg at tale om det, siger Nadja Engsig i dag.

Læs også Flemming stod bag Danmarks eneste skoleskyderi - var drevet af had til kvinder

Behandlingen har særligt hjulpet hende med at være ærlig omkring, at hun overspiser - og hvorfor hun gør det.

- Det, at fortælle åbent om det, har virkelig gjort monsteret mindre. Når jeg har delt de her skamfulde ting, har jeg også fundet ud af, at jeg ikke er alene om det, siger Nadja Engsig.

Både privat og på TV 2s Facebooksider har flere hundrede mennesker skrevet, at de kan spejle sig i hendes i historie.

Samtidig har sundhedsminister Magnus Heunicke været ude og love bedre behandling til de mange tusinde danskere, der lider af BED.

Ifølge fagfolk får mange med BED nemlig ikke hjælp i dag. Men det har de ret til at få fra 2022, hvor spiseforstyrrelsen bliver en anerkendt diagnose i Danmark.

Vægttab er ikke længere målet

I begyndelsen var Nadja Engsigs eget mål med behandlingen at tabe sig så hurtigt som muligt. Derfor undrede det hende også, da psykologen som noget af det første sagde, at hun ikke måtte tabe sig.

BEHANDLING AF TVANGSOVERSPISNING

  • Behandling af personer med tvangsoverspisning består typisk af psykologsamtaler samt et gruppeforløb. Over seks-ni måneder mødes deltagerne i alt 20 gange.
  • Der er fokus på, at deltagerne skal blive bevidste om og ændre deres spiseadfærd.
  • Det gør de blandt andet igennem en kostdagbog, hvor de dagligt skriver, hvad de spiser, og hvordan de har det.
  • Deltagerne skal vænne sig til at gå fra et kaotisk spisemønster til at spise mere regelmæssigt og sammensat.
  • Samtidig bliver de undervist og vejledt af en diætist i forhold til kosten.

Kilde: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade.

I dag har Nadja Engsig også selv erfaret, at hun er nødt til at få styr på spiseforstyrrelsen, før hun går i gang med at tabe sig. Fokuserer hun på vægten og på at spise mindre, spiser hun bare endnu større mængder på andre tidspunkter.

- Lige nu fokuserer jeg ikke på vægttab. Jeg tænker på, at min krop skal have det godt først, og så tror jeg på, at den naturligt finder sit leje hen ad vejen. Det er ligegyldigt, hvad jeg vejer - bare jeg har det godt fysisk og mentalt, siger Nadja Engsig.

Og den indstilling bakker hendes psykolog op om. Førhen lukkede Nadja Engsig nemlig alt af, når hun spiste.

Læs også TV2 ØSTJYLLAND hædret med pris

Hun smagte ikke på maden og forholdt sig ikke til sin krop, men langsomt er hun nu begyndt at forholde sig til sin mave, arme og ben og ikke mindst sine følelser.

- Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg også har ret til at være her. At jeg også har en værdi og kan bidrage med meget, selvom jeg er tyk. Det, at jeg er tyk, er ikke lighedstegn med, at jeg ikke duer til noget, siger hun.

Nadja Engsig kan i dag se, at hendes spiseforstyrrelse formentlig allerede udviklede sig tidligt i barndommen. Hendes forældre var skilt, og da moren led af en depression, var der ikke altid nok mad derhjemme. Når hun kom på weekend hos sin far, blev der derimod købt masser af mad – frikadeller, makrelsalat, fiskefileter og forskellige slags kødpålæg.

I farens hjem var der dog også mange øl og mange mænd, der drak dem. Og om aftenen kom en af drukkammeraterne ind og lagde sig ved siden af Nadja, mens han onanerede.

Der var her, at maden for alvor blev hendes ven og støtte. Den var der nemlig altid, når hun havde brug for den.

Tidligere gik Nadja Engsig aldrig i svømmehallen. Allerede i omklædningsrummet følte hun, at hun kunne mærke blikkene og høre kommentarerne. I dag er hun ligeglad og trækker hver uge i sin blomstrede badedragt. Foto: Betina Andersen / TV 2

Nye madvarer i køleskabet

Siden barndommen har hun spist de samme madder med det velkendte pålæg på: Makrelsalat, frikadeller og fiskefilet med remoulade i et helt fast mønster.

I dag er flere af madvarerne dog blevet skiftet ud i køleskabet. I stedet står der nu eksempelvis skyr, ost og grøntsager. Og hvor et tomt køleskabet tidligere kunne få Nadja til at panikke, er hun i dag mere ligeglad.

- Det er en befrielse, at jeg ikke skal have bestemte madvarer stående i køleskabet. Nu handler det om at have nogle fødevarer i køleskabet, der kan mætte mig - og jeg kan godt have et tomt køleskab, uden det rører mig, siger Nadja Engsig.

Nadja Engsig har valgt at fortælle sin historie i dokumentarserien 'Nadja og de 170 kilo'. Foto: Nadja Engsig

Hun håber, at de nye redskaber kan hjælpe hende til at undgå at overspise, når de svære følelser rammer. Men hun har erkendt, at hun formentlig altid vil skulle være opmærksom på spiseforstyrrelsen, så den ikke tager magten igen.

- Jeg håber, jeg kan blive ved med at spise, når jeg er sulten, og stoppe, når jeg er mæt - og så håber jeg rigtig meget på at få et job det næste år, siger Nadja Engsig, der er uddannet socialrådgiver.

Til sidst håber hun, at hun med sin historie kan være med til at hjælpe andre, der også lider af BED.

- Forhåbentlig kan min historie skabe lidt forståelse for, hvad BED går ud på og være med til at ændre synet på overvægtige. Og så håber jeg, at andre kan se, at de ikke er alene, at det er et reelt problem, og at der er hjælp at hente, siger Nadja Engsig.

Alle tre afsnit af dokumentarserien 'Nadja og de 170 kilo' kan ses på TV 2 PLAY. Du kan også læse Nadjas personlige historie om kampen mod tvangsoverspisning i artiklen her:

Læs også Hun vejer over 170 kilo og har altid kæmpet for at tabe sig - som 32-årig forstod hun, hvorfor intet skete