Verdens ældste hjuldamper, Hjejlen, er klar til en ny sæson på Silkeborgsøerne.
Tirsdag blev vinterpresenningen fjernet fra den 148 år gamle dame, og samtidig ankom det kul, der skal holde gang i kedlen på hjuldamperen.
Hjejlens første tur er fredag den 8. maj. Her stævner det gode skib som sædvanlig ud med retning mod de forskellige anløbssteder ved Silkeborgsøernes bredder - bland andet Himmelbjerget ved Julsø.