Henrik kæmper stadig, selvom ekstremister vil det anderledes: - Jeg blev grebet af så stor en vrede
En grim oplevelse på årsdagen for krystalnatten har sat sig dybt i Henrik Chievitz, men det stopper ikke hans kamp for rummelighed.
Henrik Chievitz er ikke bleg for at stille sig frem og forsvare jøders rettigheder. Men alting kommer med en pris. Og siden Krystalnatten sidste år har Henrik Chievitz' liv været præget af mindre tryghed, mere frygt og agtpågivenhed.
Her vågnede han og konen Ella Chievitz nemlig op til en gul jødestjerne med teksten ”Jude” på deres postkasse. Det var en nabo, der først opdagede, hvordan stadig ukendte gerningsmænd havde markeret parrets hus.
Rystet bankede naboen på døren hos Henrik og Ella og viste dem, hvad der var sket.
- Jeg blev grebet af så stor en vrede. Den stjerne repræsenterer død og ødelæggelse, siger Henrik Chievitz om oplevelsen godt et år senere.
Egentlig vil familien helst ikke lade sig styre og kontrollere af den slags oplevelser, men det gør et meget stort indtryk.
- Jeg blev bange, og det blev så omsat til bekymring. Hvis de kan finde ud til en stille villavej i Silkeborg, så er der nogen, der er i stand til at organisere det, siger Henrik Chievitz.
Familien har for at beskytte sig selv installeret overvågningskameraer på deres grund, og når det bliver mørkt, er gardinerne altid trukket for vinduerne, så man ikke kan se ind, uden parret kan se ud.
- Det er virkelig ubehageligt. Det er her, du er sammen med dem, du elsker. Det er her, du føler dig tryg.
Læs også
Kæmper for rummelighed
Selvom oplevelsen skaber utryghed, giver det også Henrik Chievitz en endnu større trang til at kæmpe imod antisemitiske kræfter.
- Jeg vil rigtig gerne beskytte det samfund og demokrati, som jeg holder så meget af, siger han.
Hvad er krystalnatten?
Krystalnatten (på tysk: "Reichskristallnacht") er betegnelsen for den hidtil værste forfølgelse mod de tyske jøder. Denne fandt sted over hele Det Tyske Rige den 9. - 10. november 1938.
Mange jøder blev myrdet, tusindvis af jødiske forretninger blev ødelagt, og atter tusindvis af ruder knust - deraf navnet 'Krystalnatten'.
Officielt var forfølgelsen udtryk for det tyske folks hævn for en jødes drab på en tysk diplomat, men reelt var der tale om en centralt styret offensiv mod de tyske jøder.
Resultatet af forfølgelsen blev, at jøderne blev pålagt en enorm skadeserstatning, og ikke mindst at den anti-jødiske lovgivning blev voldsomt optrappet.
Kilde: Holocaust-uddannelse.dk
Henrik Chievitz er modsat hans kone, Ella, ikke selv jøde. Han er dog formand for dansk-israelsk venskabsforening, og hvis han skal sætte ét ord på, hvad det er, han så gerne vil kæmpe for, lyder svaret:
- Rummelighed. Det at være stolte af det er ikke nok. Det er også nødvendigt at stille sig op og forsvare det. Hvis man ikke er i stand til at kæmpe for det, man tror på, så har vi tabt i forvejen.
Stigende grad af antisemitisme
Det var ikke kun familien Chievitz, det gik udover for godt et år siden på årsdagen for krystalnatten. I Randers blev 81 gravsten skændet eller væltet på den jødiske gravplads, ligesom der blev kastet maling på en bygningsfacade med en Davidstjerne.
Det er hærværk, som to mænd for nylig blev dømt for, men også et tegn på, at vi bevæger os i retning af mere antisemitisme, lyder det fra Henrik Chievitz.
- Der er noget forrygende galt. Hvis vi har en foredragsaften, så har vi politibeskyttelse. Det er fuldstændig langt ude, og det krænker mig dybt.
Samme billede gør sig gældende ved adskillige jødiske institutioner, kulturhuse og synagoger, der er under konstant bevogtning. Henrik Chievitz er heller ikke alene med sin opfattelse. I den årlige trusselvurdering fra PET, vurderes det at terrortruslen fra højreekstremister i Danmark er øget og nu er af sådan en karakter, at niveauet er gået fra begrænset til generel.
Læs også
I vurderingen står der:
”Et højreekstremistisk terrorangreb ville derfor primært rettes mod muslimer
og moskeer, asylansøgere og asylcentre, jøder og synagoger samt personer af anden etnisk oprindelse.”
Ifølge Henrik Chievitz er der dog en løsning på problemet.
- Vi kan være med til fælles at konfrontere ondskab, nazisme og racisme. Vi kan styrke den undervisning om holocaust og hvad nazismen gjorde 30’erne og 40’erne, siger han.