Hækling reddede Josefines liv - nu lever hun af det

For ni år siden begyndte Josefine Bjørn Knudsen at hækle, da hun var indlagt med anoreksi. I dag har hun stor succes med sin store passion.

Belgiske vafler med flødeskum, lagkagestykker, flødeboller og favoritten - hindbærtærten.

Alle ting, der kan få tænderne til at løbe i vand - men hjemme ved Josefine Bjørn Knudsen får du ikke meget ud af at sætte tænderne i godterne.

quote Nogle gange kommer det bare til mig, og så sætter jeg mig ned og går i gang.

Josefine Bjørn Knudsen

Til trods for deres realistiske udseende er det hele hæklet i hånden af den nyuddannede tekstildesigner fra Silkeborg.

- Jeg betegner mig selv som en dedikeret og passioneret hækle- og håndarbejdsnørd, og det har jeg det helt fint med. Det er bare mig, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

nørderi hækling Josefine

Hun har netop bidraget til en ny bog, hvor man både kan finde opskrifter på lækre kager bagt af den tidligere bagedystvinder Liv Martine og hækleopskrifter på selvsamme kager.

nørderi hækling Josefine

- Det har virkelig været sjovt. Så kan mor og barn have det sjovt i køkkenet og bage og spise kagerne, og så kan barnet bagefter få kagerne i hæklet udgave og lege med dem i sit eget lille legekøkken bagefter, siger Josefine Bjørn Knudsen.

nørderi hækling Josefine

Udover det seneste projekt med søde sager, elsker hun at skabe små universer og fortællinger. Hun har blandt andet skabt familien kanin på rejse, hvor en mor, far, søn og datter både har udstyr til at tage på sommer- og vinterferie.

nørderi hækling Josefine

- Nogle gange kommer det bare til mig, og så sætter jeg mig ned og går i gang. Så har jeg altid min computer ved siden af, og så skriver jeg ned, for hver omgang jeg laver for at huske det. Jeg laver ofte rettelser, hvor jeg piller op, hækler videre piller op igen. Men jo mere, man hækler, jo lettere bliver det, for så kan man se det inde i hovedet, siger hun.

nørderi hækling Josefine

Reddede hendes liv

Josefine Bjørn Knudsens passion for at hækle startede for ni år siden, da hun som gymnasiepige blev syg og var indlagt på grund af anoreksi.

- Der oplever jeg for første gang, at når jeg sidder med det her håndarbejde, så fokuserer mine tanker for en gang skyld på noget andet, end hvor dårligt jeg har det, fortæller hun.

- Det er ikke noget, jeg gør som flugt længere. I dag er det, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi jeg hele tiden har lyst til at finde på nye ting.

Josefine er netop blevet færdiguddannet som tekstildesigner og lever i dag af den hobby, der blev hendes redning for ni år siden. Hun designer for firmaer og sælger opskrifter gennem bøger og Instagram.

- Jeg vil gerne give min glæde ved håndarbejde videre til andre, og jeg elsker at se andre lave mine opskrifter. Det her med, at jeg kan gøre hækling og min nørderi omkring hækling til min levevej og det, jeg skal resten af livet, er spændende og gør mig meget glad.

nørderi hækling Josefine