Frikirker skærper tilsyn efter sexanklager mod præst

Anklage om frikirkepræsts seksuelle krænkelser af unge får frikirker til at holde ekstra øje med hinanden

Otte unge blev udsat for grove seksuelle krænkelser af en ungdomspræst fra en frikirke i Silkeborg.

Sådan lyder anklagen mod en 30-årig mand, der mandag er hovedperson i en sag ved Retten i Viborg.

Krænkelserne skal have fundet sted i årene fra 2006 til 2011 og fandt ifølge anklageskriftet sted 'efter langvarig psykisk manipulation af menigheden'.

En tidligere frikirkepræst er tiltalt for at have forgrebet sig på otte børn og unge. Mandag begynder retssagen mod ham.
En tidligere frikirkepræst er tiltalt for at have forgrebet sig på otte børn og unge. Mandag begynder retssagen mod ham.

Rejste til USA

Sagen mod præsten begyndte at rulle tilbage i 2012, hvor kommunen og politiet fik nys om grænseoverskridende adfærd over for unge i menigheden.

Men politiet kunne angiveligt ikke løfte bevisbyrden, og der blev ikke rejst tiltale.

Præsten rejste efterfølgende til USA, hvor han opholdt sig indtil marts sidste år.

Her returnerede han til Danmark og har været varetægtsfængslet lige siden.

Skærpet tilsyn

Sagen har fået konsekvenser i det frikirkelige miljø, fortæller formanden for paraplyorganisationen FrikirkeNet, Tonny Jacobsen.

- Når sådan noget kan ske, spørger man sig selv: Hvad kan man gøre for at forhindre, at det kan komme så langt. Blandt andet under indtryk af det har vi indført et skærpet internt tilsyn mellem kirkerne, siger han.

Princippet er, at en kirke eksempelvis har to præster fra en anden kirke tilknyttet.

- De har både ret og pligt til at spørge ind til sager. Så hvis der skulle komme ting, der virker usunde, og som forbryder sig imod de spilleregler vi har, så følger de op på det, siger Tonny Jacobsen.

Det mindsker risikoen for, at noget lignende kan finde sted, mener han.

- Magtmennesker og mennesker, der manipulerer, findes desværre rundt om i samfundet, også i kirker såvel som i sportsklubber og politiske foreninger.

- Men jeg kan sige, at det er blevet sværere i frikirkelige miljøer at udvikle så sygt og sekterisk miljø, som det, der tilsyneladende udviklede sig i Silkeborg, siger Tonny Jacobsen.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan den 30-årige mand stiller sig til anklagen.

Hans forsvarsadvokat, Anne-Mette Larsen Rahbek, oplyser til Ritzau, at han først vil besvare det spørgsmål i retten.

Der er afsat adskillige dage til sagen, og der ventes først dom til marts.

Anja og Bonnie

play Mødre i opråb: Hvorfor skal vi vente så længe på hjælp til vores børn?

åboulevarden

Sådan bliver reglerne for at gå på café og restaurant

Skærmbillede 2021-04-18 kl. 12.04.27

Værtshusejer: Krav om bordreservation giver ingen mening

Gellerupparken Gellerup

Skole uden smittede lukker - rammer model skævt?

Breaking
20210127-102554-L-1920x1920we

liveblog McDonald's dropper at åbne for indendørs bespisning

IMG_3549

Tilbage på stadion: - Nydelsen varer længere end sex

Dagens mest læste