Første nederlag til BSV
Tabte med syv mål til Aalborg Håndbold
3. okt 2012, kl. 22:13
Mere end 30 dage gammel
Efter fire sejre på stribe løb sidste sæsons sølvvindere fra Bjerringbro-Silkeborg (BSV) onsdag aften ind i sæsonens første nederlag.
Udekampen mod Aalborg Håndbold endte med et østjysk nederlag på 20-27.
Aalborg-holdet havde inden sejren over BSV tabt de seneste tre opgør til henholdsvis Skjern, Team Tvis Holstebro og KIF Kolding København. Nordjyderne grundlagde sejren i første halvleg, som blev vundet 18-10.
Morten Slundt blev topscorer for hjemmeholdet med seks mål. Henrik Toft Hansen blev BSV-topscorer med fire træffere.
Aalborg Håndbold har nu fire point for fem kampe, mens BSV står noteret for otte point for samme antal kampe.