Fodboldfans anholdt
Uro og slagsmål efter fodbold-opgør
5. apr 2012, kl. 19:15
Mere end 30 dage gammel
Kampen mellem Silkeborg og AGF blev en sand fest for Silkeborg, og sejren skød humøret helt i top hos superliga-truppen.
Anderledes var stemningen dog uden for banen, da fodbold-fans fra de to klubber skulle forlade stadion. På vej fra stadion ned mod byen kom det til sammenstød og slagsmål mellem grupper af fodbold-tilhængere.
Ifølge vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands politi var det nødvendigt at tilkalde ekstra politi-styrker i forbindelse med urolighederne, og to er blevet anholdt.
Midt- og Vestjyllands politi fik dog hurtigt urolighederne under kontrol, og forventer ikke flere slagsmål, efter de fleste AGF-fans nu er kommet med toget til Aarhus.