Eftersøgning fortsætter i dag
Endnu ingen spor af 25-årig kajakroer
Dykkere og både leder fortsat efter den 25-årige mand, som forsvandt fredag aften efter at være faldet over bord på en kanotur.
Ifølge vagtchef Gert Høeg fra Midt- og Vestjyllands Politi fortsætter eftersøgningen også i dag, hvor Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og det lokale brandvæsens beredskab vil gennemsøge Brassø.
- Han er desværre ikke fundet endnu, så vi har overfladebåde i vandet, som kan scanne bunden og dykkere fra Forsvaret, som ser på det, bådene finder, fortæller vagtchefen.
I dag skal mandskabet blandt andet undersøge søbredden for at lede efter den 25-årige mand.
- Vi skal tjekke hele vejen rundt, og det vil tage det meste af dagen, siger vagtchef Gert Høeg.
Den 25-årige mand er fra Silkeborg-området og forsvandt, da han sammen med en kammerat fiskede fra sin kano.
Det er endnu uvist, hvorfor den 25-årige mand faldt ombord, men ifølge poltiet kan det skyldes et epileptisk anfald.