Efterlysning afblæst: 23-årig fundet og anholdt
Den 23-årige mand, politiet efterlyste i torsdags, har meldt sig selv.
Midt- og Vestjyllands Politi har fundet og anholdt den 23-årige mand, som stak af fra politiets varetægt i mandags. Politiet gik efterfølgende ud med efterlysning i torsdags, men den er nu afblæst.
Det oplyser politiet på Twitter.
Han fremstilles i grundlovsforhør i morgen, mandag, efter at han har meldt sig selv.
- Han har meldt sig selv ved politistationen i Silkeborg, og mandag skal han så fremstilles i grundlovsforhør, fortæller Jan Nørrum, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.
Han stak af fra politiet mandag, inden han skulle fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med en sag om vold og trusler mod sin tidligere samlever.
Senere samme dag lykkedes det ham dog at stikke af fra politiets varetægt på politistationen i Silkeborg.
Læs også
Politiet fik flere tip om den eftersøgte, som nu altså fremstilles mandag i stedet.