Dødstrusler stopper ikke Tina
Selvom Tina Aas Borja er blevet truet på livet, fortsætter hun med venlighed
Tina Aas Borja fra Silkeborg var rystet efter hun lørdag modtog et brev med dødstrusler.
Men det får hende ikke til at stoppe med de frivillige aktiviteter for gruppen Venligboerne.
- Jeg fortsætter, som jeg hele tiden har gjort. Mit alternativ var at lukke det hele ned og gå at være bange hele tiden. Er det, det jeg skal med mit liv? Nej, det er det ikke, slår Tina Aas Borja fast.
Se også: Venlig kvinde fik dødstrussel
Hun modtog brevet blot et døgn efter, at hun sammen med en flok andre frivillige fra gruppen 'Venligboerne i Silkeborg' havde afholdt en picnic i det fri.
- Jeg blev rigtig bange og forskrækket, og jeg kunne ikke lige forstå det, for det var ikke bare en joke. Jeg blev bare rigtig ked af det, siger hun om oplevelsen.
Ifølge Tina Aas Borja var skovturen en succes med deltagelse af danskere, indvandrere og flygtninge, men hun må nu sande, at ikke alle bryder sig om hendes indsats.
- Vi er slet ikke politiske eller noget. Vi bestemmer ikke, hvor mange flygtninge der skal komme, eller der ikke skal komme. Det tager vi slet ikke stilling til, det lader vi politikerne om, siger hun.
- Det eneste, jeg vil, er at hjælpe de flygtninge, som er kommet. Hjælpe dem til at blive integreret i Silkeborg.
Efter truslerne har Tina Aas Borja modtaget masser af støtte og opbakning, som bekræfter hende i, at hun bør fortsætte arbejdet.
Se hele interviewet med Tina Aas Borja i indslaget øverst på siden.