Djyp, djyp, djyp - korsnæb indtager skoven
Danmarks papegøjefugl - korsnæb - stortrives i øjeblikket i Silkeborgskovene, hvor de er blevet observeret i stort tal.
11. feb 2008, kl. 13:19
Mere end 30 dage gammel
Det er et godt år for Danmarks papegøjefugl - korsnæb - der allerede nu har æg i reden.
Blandt andet i Silkeborgskovene er der observeret et større antal af den grankoglespisende fugl.
Fuglene kan kendes på deres kalden 'Djyp, djyp, djyp'.
En del har muligvis allerede fået unger i rederne. Korsnæb bygger rede så tidligt som i december, og ungerne er flyvefærdige og forlader reden i marts.
Korsnæb har fået tilnavnet Danmarks papegøje på grund af ligheden med den ofte farvestrålende, tropiske fætter. Men den er en finke, det vil sige en småfugl, understreger biolog Erling Krabbe fra Skov- og Naturstyrelsen over for Ritzau.