Dårlig sundhed hæmmer integrationen: Silkeborg tager nye metoder i brug

Motion, sund kost og gode vaner er vigtigt for et godt helbred, men fysisk og psykisk sundhed er også afgørende for integrationen. 

Derfor skal nytilkomne flygtninge så tidligt som muligt præges til nogle sundere vaner, og det kan frivillige coaches hjælpe med. 

Det er hovedbudskabet i et forskningsprojekt, som Silkeborg Kommune og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet samarbejder om. Forskningsprojektet skal øge væsentlig viden om, hvordan nytilkomne flygtninges og familiesammenførtes interesser og forventninger er i forhold til sundhed og fysisk aktivitet.

På langt sigt skal indsatsen gavne Silkeborg Kommune.

- Vi kan se, at nytilkomne flygtninges sundhedstilstand statistisk set generelt er dårligere, end den er blandt den resterende befolkning. En dårlig psykisk og fysisk sundhedstilstand kan forværre mulighederne for at indgå i samfundet, siger sundhedskonsulent Silkeborg Kommune Pernille Remme Dalsgaard til TV2 ØSTJYLLAND. 

Forskningsprojektet er tænkt som udløber af flygtningekrisen i 2015, hvor tusinder flygtede fra Syrien til Europa og nu blandt andet bor i Silkeborg.

Frivillige skal oplæres

Aarhus Universitet indsamler i øjeblikket viden om, hvilke tanker flygtninge og familiesammenførte har om fysisk og mental sundhed.

Når forskerne på Aarhus Universitet har grundlaget for de tanker på plads, er det meningen, at interesserede kan starte på coachingforløbet i løbet af efteråret. 

Op til 10 frivillige, lokale sundhedscoaches skal oplæres. Herefter får hver enkelt sundhedscoach ansvaret for hver sin gruppe flygtninge og familiesammenførte på op til otte deltagere. Ifølge Silkeborg Kommune giver det god mening, at det skal foregå frivilligt. Så er alle parter i øjenhøjde, og det giver en bedre dynamik i gruppen. 

- En frivillig coach kan skabe et andet tillidsbånd end en myndighedsperson, siger Pernille Remme Dalsgaard.

Håbet er, at de nye coaches både har lokalt kendskab til Silkeborg, men også gerne en kulturel baggrund, som ligner deltagernes. Derigennem skal de nye sundhedscoaches være en slags rollemodeller for de nytilkomne.

Tidlig indsats afgørende

Det første møde med et nyt land og kultur kan være en belastende periode for helbredet. Det kan for eksempel være, at en traumatiseret flygtning ikke sover om natten og derfor er træt på den efterfølgende dag på arbejdet.

Det er blandt andet den slags situationer, som Silkeborg Kommune i samarbejde med Aarhus Universitet nu vil forhindre. Indsatsen skal forebygge, inden et problem opstår fremfor at behandle problemet, når det er sket.

Nytilkomne flygtninge rammes hårdere af livsstilssygdomme end størstedelen af befolkningen. En tidlig indsats kan virke forebyggende mod livsstilssygdomme.

- Forskning peger på, at et tidligt møde med tilbud i det omkringliggende samfund kan bidrage til integration og trivsel, siger Pernille Remme Dalsgaard.

Sundhedskonsulenten peger på, at et sundhedstjek ved egen læge i dag ikke favner bredt nok. I dag er helbredsundersøgelser og krisepsykologiske tilbud fra egen læge først og fremmest for personer med posttraumatisk stress eller andre alvorlige psykiske lidelser.

- Den brede sundhedsfremmende tilgang med fokus på fysisk, psykisk og social trivsel er ikke på samme måde en systematisk del af integrationsprocessen for nytilkomne i dag, siger sundhedskonsulent Pernille Remme Dalsgaard.

Projektet løber frem til udgangen af 2019. Herefter vil Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune vurdere, om det skal fortsætte. Hvis forskningsprojektet giver positive resultater, er det med i overvejelserne at udvide projektet til resten af regionen. 

Historien er skrevet af TV2 ØSTJYLLANDS lokalreporter i Silkeborg Kommune, Andreas Hedelund Jørgensen. 

Hvis du har en god historie, kan du finde din lokalreporter her og kontakte vedkommende med dit tip.