Christiansen skifter til tysk klub

BSVs Mads Christiansen spiller fra næste sæson i Magdeburg, hvor tre andre danskere allerede er på kontrakt

Håndboldlandsholdets venstrehåndsskytte Mads Christiansen fra Bjerringbro-Silkeborg skifter den danske liga ud med den tyske Bundesliga efter denne sæson.

Højrebacken forlader BSVog fortsætter i danskerklubben Magdeburg, hvor han har underskrevet en kontrakt gældende fra næste sæson.

- Det er en klub med en flot historie og en god udvikling i det seneste år. Det er en sund klub med store ambitioner, og jeg glæder mig til at spille på dette hold, der stræber efter endnu mere i fremtiden, siger Mads Christiansen til klubbens hjemmeside.

29-årige Christiansen har spillet 89 landskampe og er noteret for 200 mål.

Magdeburg har allerede tre andre danske spillere på kontrakt i form af Jannick Green, Jacob Bagersted og Michael Damgaard.

- Mads er førstevalg på højre back for det danske landshold, og han medbringer en masse international erfaring og personlighed, siger Magdeburgs sportslige leder, Steffen Stiebler.

Magdeburg er noteret for 11 point efter de første ni kampe i denne bundesligasæson. Det rækker til en aktuel niendeplads.

Politibil

Politiet rykkede ud og lukkede ungdomsfest

kræftbørn børneafdelingen børneafdeling kræftramte Skejby Sygehus

play Afsløring vækker vrede: Plan om at samle behandling af kræftramte børn i København har været undervejs i tre år

Blomsten Silkeborg Winnie Christensen

playHvorfor må blomsterbutikker og Normal holde åbent, når Flying Tiger skal være lukket?

Kalø Slotsruin vinter

playFrostvejr og solskin lokkede på vinterens koldeste dag

Covid19 corona indlagte

Første tilfælde af sydafrikansk coronavariant fundet i Danmark

coronaprøve corona

Trods lavt smittetal stiger antal smittede med B117-variant