BSV-spiller ude i to-tre uger
Nyindkøbt svensker ramt af ærgerlig skade
29. aug 2011, kl. 19:24
Mere end 30 dage gammel
Bjerringbro-Silkeborg er blevet ramt af en ærgerlig skade i forberedelserne til herreligaen i håndbold, der begynder på lørdag.
Klubbens svenske nyindkøb, Robert Arrhenius, har pådraget sig en skulderskade i weekendens træningskamp mod Flensburg-Handewitt.
Ifølge Midtjyllands Avis skal forsvarsspecialisten Arrhenius mindst holde to-tre ugers pause.
- Jeg kan ikke sige noget endnu. Nu får vi ham skannet, og så ved vi mere, siger fysioterapeut Jan Sørensen til avisen.