TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
17. jul 2022, kl. 09:47
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Brians pølser vinder priser i ind- og udland

Brian Flink Pedersen er pølsemager og har skabt over 100 forskellige grillpølser, men har stadig til gode at smage den bedste.

Grillsæsonen er over os og til grillen hører selvfølgelig grillpølser. Nu skal vi møde en mand, der er mere begejstret for pølser end de fleste.
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Lokalreporter i Silkeborg Kommune

Hvad er egentlig en god grillpølse? Det ved Brian Flink Pedersen alt om, for han er nemlig pølsemager – og tilmed både kendt og anerkendt for det.

- Jeg tror faktisk, jeg tit bare hedder Pølse-Brian, siger pølsemageren, der er vokset op i forældrenes slagterforretning i Sejs.

- Jeg har jo stået i barnevognen i baglokalet i slagterbutikken.

Hos Slagter Kaj blev Brian Flink Pedersen som sjette generation i familien uddannet slagter.

Det var hans far, der stod for oplæringen, hvorfor Brian Flink Pedersen kunne nøjes med halv læretid, som pølsemageren beretter om på sit nuværende pølsefirmas hjemmeside.

Meget ung pølse-Brian
Brian Flink Pedersen er født ind i slagterfaget, hvor han er sjette generation, der nu er gået den vej. Foto: Privatfoto
Ung pølse-Brian
Da han kom i lære, var det i farens slagterforretning, og far/søn-relationen betød, at Brian Flink Pedersen blev uddannet på den halve tid. Foto: Privatfoto

Og pølserne fik han smag for tidligt. Også længe før han kom i lære, husker han.

- Når jeg kom hjem fra skole, gik jeg jo rent faktisk ned i forretningen, og der var da ikke noget, der var mere lækkert, end at der kunne man jo altid få en pølse, siger Brian Flink Pedersen og uddyber.

- Jeg havde mere eller mindre fri adgang til pølserne. Jævnaldrende børn måtte jo vente på, at deres forældre skulle ind at handle, husker den slagteruddannede pølsemager, der i dag driver PølseMageriet uden for Silkeborg.

Hotdogmager (privatfoto)
Foto: Privatfoto
Hotdogmager (privatfoto)
Foto: Privatfoto

Kan altid spise en pølse

Foto: Privatfoto

Pølseproduktionen begyndte han i 2009, og i dag driver han både produktion og gårdbutik samt en rullende pølseforretning, der i ugens løb triller til Silkeborg, Aarhus og Herning.

- Pølser er efterhånden et og alt. Vi spiser ikke pølser hver eneste dag, men flere gange om ugen, siger pølse-Brian, der efter eget udsagn altid kan klemme en pølse ned.

- Jeg tror jo faktisk ikke, at der findes en lejlighed, hvor man ikke kan spise en pølse.

Pølser i bunke
Pølser skal smage af det, deklarationen lover, mener pølsemageren fra Sejs.

Pølsemageren er dog en snert kræsen set med moderne forbrugerøjne. En pakke pølser fra supermarkedet tillader han nemlig ikke i sine tarme.

- Altså, hvis det kræves for at overleve, kan det måske blive nødvendigt, men ellers nej, understreger Brian Flink Pedersen, der mener, at en god pølse først og fremmest skal leve op til ét kriterie.

- Det allervigtigste er, at den skal smage af det, man påstår, mens han arbejder med farsen til en portion bratwurst med løg og timian.

- Så man skal kunne smage løg og timian, understreger pølsemanden.

Brian Flink Pedersen har vundet mange priser for sine pølser.
Brian Flink Pedersen har vundet mange priser for sine pølser. Foto: Privatfoto
Brian Flink Pedersen har vundet mange priser for sine pølser.
Brian Flink Pedersen har vundet mange priser for sine pølser. Foto: Privatfoto

Pølsepokalerne

Brian Flink Pedersen har vundet mange priser for sine pølser. Foto: Privatfoto

Selv om han påstår, at man kan sagtens kan lave pølser derhjemme, er Brian Flink Pedersens pølseudstyr af en kaliber, de færreste råder over.

En overdimensioneret kødhakker og en kæmpe foodprocessor står side om side med en pølsestopper af dimensioner - og så et pokalskab.

Skabet vidner om, at pølseslagteren også vil konkurrere med sine kollegaer.

Hotdog
En hotdog med bacon og parmesan sikrede pølsemageren en af de i alt fire titler for danmarks bedste hotdog. Foto: Privatfoto

Fem gange har han stillet op til DM i hotdog – fire gange har han vundet. Blandt andet har han sejret med en hotdog, hvori der både indgår bacon og parmesanost.

- Der er konkurrencer, hvor vi har været heldige at kunne slå michelinkokke, så det er toppen af kokkeverdenen, og det er da rart, når man kan sige fra slagterverdenen, at man kan hamle op med rigtig dygtige kokke herhjemme, siger pølsemageren, der er klar i spyttet, når han bliver spurgt, hvorfor priserne betyder noget.

- Ahr, man vil jo altid helst være nummer et, siger pølsemanden med drevent lune.

Pølsemanden
Pølsemanden

Far ville være stolt

Den seneste pokal i samlingen er vundet uden for landets grænser – nærmere bestemt i pølselandet over dem alle, Tyskland.

- Det er den, jeg er mest stolt af, siger pølsemageren, der altså konkurrerede med blandt andre tyske pølsemagere.

- Det er det store land inden for pølser, så at jeg kunne komme ned og vinde over tyskere, er vel en lille landsholdssejr, siger Brian Flink Pedersen, der gerne havde delt oplevelsen med sin læremester.

- Det er en skam, at min far ikke kunne opleve, at jeg har vundet de her priser. Det ville helt sikkert gøre ham mere end stolt.

Finansminister Nicolai Wammen (nummer to fra højre) har også fået serveret Brian Flink Pedersens pølser.
Finansminister Nicolai Wammen (nummer to fra højre) har også fået serveret Brian Flink Pedersens pølser. Foto: Privatfoto
Finansminister Nicolai Wammen (nummer to fra højre) har også fået serveret Brian Flink Pedersens pølser.
Finansminister Nicolai Wammen (nummer to fra højre) har også fået serveret Brian Flink Pedersens pølser. Foto: Privatfoto

Stadig på jagt efter pølsen

Finansminister Nicolai Wammen (nummer to fra højre) har også fået serveret Brian Flink Pedersens pølser. Foto: Privatfoto

Det sker, at pølsemageriet går ud over nattesøvnen, og familien må også kigge langt efter pølsemesteren, når han arbejder med nye varianter. Særligt op til konkurrencer kan dagene blive overordentligt lange.

- Men når det så giver en pokal, plejer tilgivelsen også at være på plads, siger Brian Flink Pedersen.

Trods priser og pokaler og de mange timers arbejde har Brian Flink Pedersen dog stadig ikke opskriften på Danmarks bedste grillpølse.

Det er en skam, at min far ikke kunne opleve, at jeg har vundet de her priser. Det ville helt sikkert gøre ham mere end stolt
Brian Flink Pedersen

Heller ikke selv om han gennem årene efter egen vurdering har begået over 100 forskellige pølser til grillen. Tilfreds bliver han nemlig aldrig.

- Hvor det i starten handlede om at lave en god pølse, har det efterhånden udviklet sig til, at, vi nu hele tiden går efter at lave det mere perfekt end senest. Man kan altid gøre et eller andet bedre, siger pølsemageren.

Mød pølsemageren i indslaget her:

Del
facebook mail

Mest sete

  • Vanrøgt af hund

    Hund aflivet efter brutal behandling i park

    13:34
  • Skærmbillede 2023-09-20 kl. 15.07.39

    Romantisk weekend: Ét spørgsmål ændrede stemningen

    Ons 15:21
  • skraldespand skraldebil skrald affald

    Kredsløb forklarer: Derfor bliver sorteret affald blandet sammen

    Tor 14:20
  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • Lige nu
    Vanrøgt af hund

    Hund aflivet efter brutal behandling i park

  • Narkofabrikken
    retsvæsen retten justitia Vestre Landsret Viborg landsretten apr11

    Ankesag om narkofabrik: Massiv kritik af anklagerne

  • Dronningborghallen

    Budgetaftale på plads i Randers: Ny hal på vej i Dronningborg

  • kemikalieuheld Feldballe

    Lille beholder skabte stort postyr - måtte sprænges væk

  • Kasper stod forrest, da katastrofen truede hele byen

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Heidi Albrectsen og Lasse Hagelberg

    Heidi og Lasse vandt hus til 2,8 millioner – sådan går det dem i dag

  • Memets

    Gjorde studerende syge på stribe - nu får de kæmpebøde

  • Bundgarnskutteren Kapduen kom kørende til Fjellerup

  • Parkering Aarhus

    Gør det markant dyrere at have bil i Aarhus

  • Forskning i øjne Gudrun Klausen

    Gudrun kan ikke se lige linjer - griseøjne kan redde hendes syn

  • Jacob Bundsgaard

    Stramt budget i Aarhus - dét blev der fundet penge til

  • 20210712-092429-1-1920x1077we

    Fejl i kommune: Familier får en million kroner tilbage

  • politi politibil patruljevogn 112

    Teenagere sendt bag tremmer: Klippede håret af offer

  • Retten i Aarhus byret byretten domstol

    Idømt ti års fængsel i stor narkosag

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet