Borgmester forsvarer kommune i sag om krænkelser i frikirke

Steen Vindum (V) afviser, at Silkeborg Kommune har fejlet i sag om krænkelser i frikirke

01:19

Steen Vindum (V), borgmester i Silkeborg Kommune, afviser, at kommune kunne have reageret anderledes i den sag, hvor en forhenværende præst beskyldes for seksuelle overgreb mod børn og unge ned til 13 år i den nu lukkede Byens Kirke i Silkeborg.

SE OGSÅ: Silkeborg Kommune var advaret om krænkelser i firkirke

Der var allerede i 2010 alvorlige advarsler om forholdene i en midtjysk frikirke. Her fik Silkeborg Kommune en advarsel om, at de unge i frikirken var udsat for manipulerende, sekterisk og grænseoverskridende adfærd.

Borgmester: Gjort alt, hvad vi kunne
Kommunen gjorde dengang alt, hvad den kunne i sagen, mener Steen Vindum i kølvandet på, at Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, overfor Berlingske har kritiseret kommunen i sagen og blandt andet sagt, at han mener, at der er tale om myndighedssvigt. 

02:03

Tidligere medlem af Byens Kirke i Silkeborg har på anden krop oplevet nogle af de krænkelser, som har fundet sted. Se tv-indslag fra den 31. maj i år.

Luk video

- Jeg synes, at det er meget nemt at stå udefra og sige, at vi ikke har gjort det godt nok. Man kan altid gøre det bedre, men den information, jeg har fået om den her sag, som i øvrigt er fem-seks år gammel og dybt tragisk, den er, at vi har reageret fuldstændig, som vi kunne, siger Steen Vindum og fortsætter:

SE OGSÅ: Kommune afviser at have haft kendskab til sexovergreb

Videregav informationer til politiet
- Det er mit klare indtryk, at mine medarbejdere på daværende tidspunkt har gjort alt, hvad de kunne. Vi fik en henvendelse, som gik på, at der foregik nogle ting, som ikke var i orden, og den reagerede vi kraftigt på. Vi har talt med de unge mennesker, vi har talt med deres forældre, og efterfølgende har vi overgivet alt vores information til politiet.

Borgmesteren mener derfor ikke, at kommunen kunne have gjort noget anderledes i sagen.

SE OGSÅ: Frikirkepræst fra Silkeborg-egnen meldt for sexovergreb

En person med fortid i frikirken gjorde tilbage i 2010 kommunen opmærksom på, at frikirkepræsten havde været på lejr med nogle drenge, hvor der var foregået grænseoverskridende ting. 

02:07

Her kan du se et tv-indslag fra den 23. maj 2016 med reaktioner på anmeldelsen om sexovergreb 

Luk video

Det blev videre beskrevet, at præsten manipulerede med de unge, og hvordan nogle af drengene havde et usundt afhængighedsforhold til præsten.

SE OGSÅ: Red Barnet slår alarm: Ikke nok kontrol med foreningerne

Kommunen har tidligere fortalt, at den ikke havde fået nogen underretninger om seksuelle overgreb i kirken før en række historier om den pågældende præst kom i medierne i 2012.

Kommunen fastholder fortsat, at de indberetninger, der kom i 2010, ikke decideret handlede om seksuelle overgreb.

Øverst på siden kan du interviewet med Steen Vindum, som er lavet af TV MIDTVEST.