Blandt de bedste arbejdspladser
EnergiMidt får andenplads til prisuddeling
EnergiMidt, der har hovedsæde i Silkeborg, vandt onsdag en pris i Cirkusbygningen i København.
Her løb virksomheden med prisen som den næstbedste af de store arbejdspladser i landet. Virksomheden blev kåret af Great Place to Work og har siden 2006 fokuseret meget på trivsel på arbejdspladsen:
- Jeg tror, det handler om, at trivslen bringes ned i øjenhøjde, og man taler om det nærmest hver eneste dag, at trivslen og performance - altså det at gøre en forskel for sin arbejdsplads på sin arbejdsplads - bliver bragt ned i øjenhøjde, og folk synes, det er et rart sted at være, siger forretningschef i Teknisk Support i EnergiMidt, Lars Buchreitz. til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I samme kategori løb virksomheden Conscia med titlen som "Danmarks bedste arbejdsplads".
Se mere i videoen øverst på siden, hvor du kan høre en af medarbejderne ved EnergiMidt, Helle Jacobsen, fortælle om sin arbejdsplads.