Bevæbnet mand tog gidsel
Politiaktion ved ejendom, hvor kvinde var fanget
En større politistyrke rykkede fredag eftermiddag ud til en ejendom i Fårvang, hvor en 27-årig kvinde blev holdt fanget.
Under aktionen lykkedes det ifølge TV 2 | ØSTJYLLANDs oplysninger at anholde den 35-årige beboer, der havde forskanset sig i ejendommen. Manden var angiveligt bevæbnet.
Den 27-årige kvinde, der er fra Aarhus, blev befriet i forbindelse med aktionen.
Sigtet for vold og frihedsberøvelse
Midt- og Vestjyllands Politi blev alarmeret om frihedsberøvelsen af den 26-årige kvinde tidligere i dag, fredag.
Selve aktionen, som blev gennemført af politiets indsatsstyrke, foregik kort før kl. 16.
Den 35-årige mand er sigtet for vold og frihedsberøvelse.
Midt- og Vestjyllands Politi ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen.