Bank-bosser på aktie-indkøb
Ledelsen i Jyske Bank køber bankaktier efter fyringsrunde
26. sep 2011, kl. 19:31
Mere end 30 dage gammel
Efter at Jyske Bank torsdag meddelte, at 250 medarbejderes skulle fyres og seks filialer lukkes for at rette op på bankens økonomi, blev der fredag købt aktier op på direktionsgangen og i bestyrelseslokalet, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse fra banken mandag.
Topchefen, direktør Anders Dam købte aktier i banken for 142.436 kr. i kursværdi., og de øvrige direktionsmedlemmer Leif F. Larsen, Jørgen Christensen og Niels Erik Jakobsen købte for henholdsvis 128.652 kr., 118.888 kr. og 80.407 kr. i kursværdi.
Bestyrelsesmedlemmerne Haggai Kunisch og Steen Snedker har købt for 13.784 kr. og 28.573 kr. i kursværdi