Balloner over Gjern
18 mandskaber kæmper om DM
6. aug 2013, kl. 09:00
Mere end 30 dage gammel
Onsdag morgen klokken 06.00 letter de første balloner over Gjern i Søhøjlandet. Og så går det ellers løs med Danmarksmesterskaberne i varmluftsballonflyvning; Go Dream Ballon Cup 2013.
Deltagerne konkurrerer i en række forskellige discipliner indenfor præcisionsflyvning. Vinderen er den ballonskipper, der bedst har evnet at læse vindens bevægelser og lægge den bedste strategi for flyvningen.
Der flyves i timerne lige efter solopgang og lige inden solnedgang.
Ballonskipperne og deres mandskaber tjekker i dag, tirsdag, ind på Søhøjlandets Feriecenter og i morgen tidlig går det så løs frem til og med lørdag.
Læs mere på stævnets hjemmeside.