2500 år gammel landsby dukket op ved villakvarter

En udgravning nær landsbyen Grauballe afslører gravpladser og flere gårde, som var beboet af folk for 2500 år siden.

01:37

For 2500 år siden boede op til 100 jernalder mennesker i en landsby, hvor der i dag er pløjemark.

Det afslører en udgravning, som Museum Silkeborg i weekenden bød nysgerrige indenfor til.  

For det utrænede øje kan det være svært at spotte de indhegnede jernaldergårde og gravpladser i mudderet, men arkæologerne har fundet klare beviser på, at der netop her har stået bygninger og indhegninger. 

Læs også Henriette og Bo inviterede fremmede til koncert i haven

- Helt konkret er det sorte pletter i jorden, vi har fundet. De er rester efter pæle som har båret huse og hegn, fortæller museumsinspektør ved Silkeborg Museum Peter Mohr Christensen.  

- Og så har vi fundet et par grave, som var temmelig fattigt udstyret.

Arkæologerne mener, at der sammenlagt har boet omkring 100 mennesker i den lille jernalderlandsby, de har udgravet nær et nybyggerkvarter i Grauballe.

Familie boede med slaver

Fundene tyder på, at de mennesker som for 2500 år siden boede i landsbyen var bønder og dermed var det for samtiden en helt almind landsby. 

- På hver gård har der nok boet en familie og så nogle tjenestefolk eller slaver. Så 8-10 personer på sådan en gård, forklarer museumsinspektøren. 

Grauballe er af de fleste formentlig mest kendt for at være det sted, hvor moseliget Grauballemanden dukkede op af en mose for næsten 60 år siden. Han er dateret til at have levet i området 200 år efter den landsby, der nu er gravet frem et par kilometer fra mosen. 

Grauballemanden blev fundet i en mose nær Grauballe i 1952. Han er Danmarks bedst bevarede moselig og menes at have levet omkring år 290 før vores tidsregning. Han menes at have været ca 30 år, da han blev henrettet med et snit tværs over halsen. Foto: Colourbox

Ikke Grauballe-konen

Netop derfor har flere af de lokale fulgt spændt med i udgravningerne, der har været i gang siden foråret. Og omkring 80 nysgerrige lagde derfor vejen forbi, da der lørdag var åben udgravning. 

En af dem er Brian Elkjær Jensen, der selv bor i Grauballe.  

- Vi var godt klar over, at det her område var lidt interessant for museet, så derfor var det spændende at komme herover i dag og se, hvad de har fundet.  De har jo ikke fundet Grauballe-konen, den kommer nok næste gang, griner han. 

Læs også Webdok: Frank er sygeplejerske og vikingekriger

Men selvom arkæologerne ikke har gjort de helt store fund i denne omgang, var det alligevel skægt at besøge udgravningen, lyder det.  

- Når man kan datere det så langt tilbage, så er det lidt spøjst at tænke på, at vi bor samme sted, forklarer han. 

Ved de arkæologiske udgravninger i Grauballe kan det være svært for det utrænede øje at spotte den 2500 år gamle landsby.

Landsby flyttede rundt

Jernalderlandsbyen ligger på kanten af et nybygget villakvarter i Grauballe og ifølge arkæologerne er det denne landsby som de sidste 2500 år er flyttet rundt omkring de sydlige Grauballe, inden den i middelalderen placerede sig, hvor den ligger i dag. 

Grauballe er imidlertid en landsby i løbende udvikling. 

- I lang tid var Grauballe en landsby med 4-5 gårde og nu er der, det her store nybyggerkvarter. Vi har fulgt byggemodningerne herude, mens Grauballe er vokset, fortæller museumsinspektør Peter Mohr Christensen. 

Nærig grav

Ud over gårdene og de omkringliggende indhegninger har arkæologerne fundet fem grave under udgravningen. 

Én af gravene var udstyret med nogle kluntede lerkar og en rusten jernkniv. Samtidig har arkæologerne i et af de udgravede huse fundet et potteskår fra en fornem krukke. Det er en iøjefaldende modsætning, mener  museumsinspektøren.

Læs også Simpel indsats har fået danske studerende til at drikke mindre

- Det er lidt sjovt, at lerkarrene fra graven er lidt klodsede og skæve, hvorimod det skår vi har fundet inde i et hus er fint og ornamenteret. Det indikerer, at det er et skår fra en krukke, der har været ligesom nutidens kongelige porcelæn og formentlig brugt til at servere med, forklarer Peter Mohr Christensen. 

- Den afdøde har man enten ikke holdt så meget af, at man vil ofre det bedste til vedkommendes grav. Ellers har de været lidt nærige herude og vil beholde de bedste ting til sig selv. Det er en historie, vi kan gå og få i vores i hoveder, når vi går herude.