11-årig har flere brud på kraniet
Mor: "Vi ved ikke, om hun er hjerneskadet"
Den 11-årig pige, der fredag morgen blev kørt ned af en varebil ved Kjellerup, har smadret kæben og har flere brud på kraniet. Det skriver en person, der underskriver sig som ?mor til pigerne?, i dag på tvmidtvest.dk
I kommentarfeltet under en artikel på Tv-stationens hjemmeside giver moren således følgende status på pigens tilstand:
- Min 11-årige datter blev opereret igen i går aftes og fik fjernet et stykke af kraniet for at lette trykket i hendes hjerne - det har siden operationen været stabilt, og hun er uden for livsfare. Vi ved endnu ikke, om hun er blevet hjerneskadet, men vi ved, hun har smadret kæben og har flere brud i kraniet i baghovedet, skriver hun.
Søster udskrives i dag
Den 11-årige blev påkørt, da hun sammen med sin bror og søster var på vej til skole. Den 13-årige bror blev ikke ramt af bilen, men den niårige lillesøster blev kvæstet ved episoden. Om hendes tilstand skriver moren:
- Min 9-årige datter skal CT-scannes i eftermiddag igen, men vi regner med, at vi bliver udskrevet fra Viborg?
Dermed korrigerer moren også den samlede danske presse, der fredag skrev, at pigerne var blevet kørt til behandling i Aarhus.
TV2 | ØSTJYLLAND har ikke fået kontakt til moren, men oplysningerne om pigernes tilstand bekræftes af flere kilder, vi i dag har talt med.