Vraget Silkeborg-træner får nyt job i Superligaen

Den tidligere Silkeborg IF og AGF-træner Peter Sørensen skal fremover træne Hobro IK, som har fyret Allan Kuhn.

Hobro IK har efter en periode med skuffende resultater valgt at fyre Allan Kuhn som cheftræner med øjeblikkelig virkning. I stedet overtager den tidligere Silkeborg- og AGF-træner Peter Sørensen roret i den nordjyske klub.

Træneren, som har prøvet at blive fyret i begge de østjyske klubber, han tidligere har stået i spidsen for, glæder sig til et nyt job i landets bedste række.

- Nu kender jeg kun klubben udefra, men Hobro IK virker til at være en fantastisk klub, hvor man har gang i et rigtig spændende projekt. Så jeg skulle ikke bruge lang betænkningstid, før jeg takkede ja til at blive klubbens ny cheftræner, siger Peter Sørensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Det er en rigtig spændende udfordring for mig, og jeg ser frem til at komme i gang med det store stykke arbejde, der uden tvivl venter, hvis Hobro IK også skal være at finde i Superligaen i næste sæson.

quote Han har masser af erfaring som cheftræner i Superligaen, og vi tror på, at han har nogle egenskaber, der kan være med til at sikre os overlevelse.

Jens Hammer Sørensen, Hobro IK

Fyringen af Allan Kuhn og ansættelsen af Peter Sørensen kommer efter en periode med meget svingende resultater i Hobro, der på nuværende tidspunkt ligger sidst i Superligaen med 17 point efter 22 kampe.

- Vi er glade for at kunne præsentere Peter Sørensen som ny cheftræner. Han har masser af erfaring som cheftræner i Superligaen, og vi tror på, at han har nogle egenskaber, der kan være med til at sikre os overlevelse, siger sportschef i Hobro IK, Jens Hammer Sørensen.

Peter Sørensen har allerede første træning med Hobro-spillerne i dag kl. 10.30.

Gellerup boligblok

To Aarhussogne i fare for tvangsnedlukning

80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

20210330-141423-L-1920x1342we

Regeringen er klar til at genåbne mere

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

Dagens mest læste