Stadionlamper bliver til loftslys for velgørenhed

Hedengangne Mascot Parks stadionlamper skal laves om og sælges

Lise Moeslund Bender har givet sig selv et omfangsrigt projekt.

Hun er nemlig gået i gang med at lave 140 stadionlamper fra Mascot Park om til loftslamper, der skal sælges til alle interesserede.

Det gamle stadion er ikke længere hjemmebane for Silkeborg IF, og lamperne er blevet overflødige. 

Lise Moeslund Bender er til daglig også en del af Silkeborg IF’s sundhedsstab, men det var helt privat, at hun ved en auktion over de gamle dele af Mascot Park bød på de i alt 150 lamper.

– Jeg fik idéen, da jeg så et interview med Peter Sørensen efter den sidste kamp på Mascot Park. Han var tydeligt berørt, og det gik i hjertet på mig. I de otte år, hvor jeg har været akupunktør for SIF, er jeg jo kommet meget på stadion og fået et nært forhold til det. Sådan er der sikkert mange, der har det, og lamperne skal ses som en nostalgisk ting, der minder om en tid, der var, siger Lise Moeslund Bender til Silkeborg IF’s hjemmeside

Loftslamperne er døbt S-lampen, og de kommer til at koste 2.200 kroner stykket. 200 kroner vil herefter doneres til organisationen Broen i Silkeborg, der arbejder med at få børn fra økonomisk sårbare familier i gang med at dyrke idræt.

– Jeg sætter salget i gang i forbindelse med åbningskampen på mandag på Jysk Park for på den måde at markere overgangen fra gammelt til nyt, siger Lise Moeslund Bender.

IMG_2375

Ingen smitte i seks uger – alligevel må elever ikke komme i skole

010321 Genåbning 17-18 VO.00_00_37_16.Still001

Første dag med genåbnede butikker: - Vi trænger til at komme ud

Lars Østergaard influenza

Overlæge: Om en uges tid kan smittetal begynde at stige

Gudenå Renseanlæg

Politikere i kovending til en halv milliard: Naboerne jubler

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen: Der kommer ændringer i vaccineprogram

Studstrupværket

Brand i varmeværk: 400 tons kul køres væk