Silkeborg IF tager afsked med to spillere

Nicolai Flø og Christian Sørensen søger nye græsgange

Silkeborg IF satte et overbevisende punktum på en sæson, der kulminerede med oprykning til Superligaen, da klubben vandt med hele 5-0 over Vejle Boldklub lørdag eftermiddag.

Dermed er klubben tilbage i det fine selskab fra næste sæson, men det bliver uden Nicolai Flø og Christian Sørensen, for ingen af dem fortsætter under Peter Sørensens ledelse.

SIF forlænger med 16-årig debutant

Nicolai Flø var tidligere en sikker sidste skanse på klubbens U19-ligahold, og han gjorde det så godt, at han blev indlemmet i målmandsteamet omkring førsteholdet sammen med Kasper Jensen og Thomas Nørgaard. Da Kasper Jensen forlod Silkeborg IF, blev Nicolai Flø andenmålmand, men han nåede aldrig at få debut på førsteholdet.

5-0: Silkeborg IF sluttede med storsejr

Christian Sørensen skiftede OB ud med Silkeborg IF for tre år siden og opnåede 53 kampe, men nu bliver det altså ikke til flere.

Begge spillere fik overrakt blomster af sportschef Jesper Stüker inden lørdagens kamp mod Vejle Boldklub.