Robert Skov skuffet efter SIF-nederlag
Silkeborg IF manglede skarpheden, da holdet søndag tabte til Brøndby
Søndag eftermiddag tabte superligaoprykkerne fra Silkeborg IF med 2-0 på hjemmebane mod Brøndby IF.
Silkeborgs talentfulde midtbanespiller Robert Skov var skuffet over holdets præstation.
- Vi er skuffet over os selv, og over vi ikke gør det bedre, slipper det løs og tør spille noget mere. Det forsømmer vi i dag, så vi er skuffet over os selv, siger han.
Brøndby var mest på bolden og pressede i perioder hjemmeholdet helt tilbage.
Læs også
- Brøndby spiller en fin kamp, men jeg føler også, at vi kunne have gjort mere ved det og have gjort det bedre. Så vi er skuffet over, at vi ikke leverede en bedre indsats, siger Robert Skov, der skal med landsholdet til OL i Rio.
Ramte overliggeren
Nede med 2-0 var Robert Skov tæt på at bringe spænding ind i kampen, da han sparkede et frispark på overliggeren.
- Jeg sparkede efter det hjørne, jeg foretrækker, men den var sat lidt for højt, desværre, siger Robert Skov.
Læs også
Med dagens nederlag har silkeborgenserne fortsat et enkelt point efter de to første runder i landets bedste fodboldrække.
På søndag, om en uge, venter der de rødblusede en svær udekamp, hvor FC Midtjylland er modstanderen.
Kampfakta
0-1 Andrew Hjulsager (20. minut).
0-2 Frederik Holst (49. minut).
Tilskuere: 4.902.
I videoen øverst på siden kan du se interviewet med Robert Skov, og herunder kan du se et interview med Silkeborg-debutanten Emil Lyng.