DBU kan se frem til SIF-appel i sagen om straffebrøler

Silkeborg IF har tænkt sig at appellere beslutningen fra Fodboldens Disciplinærinstans om, at pokalkampen mod HIK skal ud i omkamp

Dagen efter kampen, der blev spillet den 11. oktober, valgte HIK at indgive protest over afviklingen af straffesparkskonkurrencen, med krav om, at kampen skulle spilles om. Den protest gav Fodboldens Disciplinærinstans i tirsdags sjællænderne medhold i. 

Efterfølgende har Silkeborg IF ifølge reglerne syv dage til at appelere afgørelsen, og det har klubben nu tænkt sig at gøre. 

- Vi forventer at anke afgørelsen en af de nærmeste dage, da vi mener afgørelsen er forkert og uretfærdig, skriver Silkeborg IF's kommunikationschef Niels Frydenlund i en sms.

Tredjerundekampen i DBU's pokalturering mellem Hellerup IK og Silkeborg IF har trukket langt flere overskrifter, end den slags kampe normalt gør.

Efter uafgjort i både den ordinære og forlængede spilletid skulle kampen afgøres med en straffesparkskonkurrence. Her valgte kampens dommer, Peter Munch Larsen, imidlertid at den skulle afvikles efter et nyt format, der dog endnu ikke er blevet indført i Danmark.

Normalt sparker holdene skiftevis efter en såkaldt ABAB-model, men bl.a. i England tester man i visse turneringer i denne sæson en ny model, der skal mindske fordelene ved at sparke først, kaldet ABBA-modellen.

Efter det første spark, sparker det andet hold to spark, og sådan fortsætter det med to spark ad gangen, indtil en vinder findes.

Den model er dog ikke blevet indført i de danske turneringer, hvorfor straffesparkskonkurrencen altså ikke blev afviklet korrekt.

DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

politibil

Politiet har fundet gerningsmand ved røveri i Kvickly

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9036

play Kæmpe sten i Gudenåen skaber debat: - Det er jo fuldstændig galimatias

Højskolerute

play Få inspiration til din gåtur i solen

Vaccine dosis.

Bopæl har betydning for vaccinetid: Region vil nu genoverveje kriterier