Bordtennis hjalp ham ud af depression – nu vil han have flere til at spille

Få historien læst op

Bordtennis er ikke kun god motion. Det er også godt for hjernen. Faktisk peger forskning på, at det både er gavnligt for personer med Alzheimers, koncentrationsbesvær og depression. Sidstnævnte har Zoran Lekovic mærket på egen krop.

- En sygeplejerske sagde til mig, at der var lys for enden af tunnellen, men jeg følte, at det nok ville være lyset fra et tog, der ramte ind i mig. 

Sådan lyder det fra den i dag 38-årige skolelærer Zoran Lekovic.

Tilbage i 2012 blev alt pludseligt ligegyldigt for ham. Han havde svært ved at komme ud af sengen, og bare det at slæbe sig selv op til lægen var en udfordring.

- Det med toget lyder måske som en joke, men jeg var helt sikker på, at jeg aldrig nogensinde ville få det bedre, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Hos lægen var der ingen tvivl. Zoran Lekovic havde fået en depression, og med sig fik han en recept på antidepressiv medicin og beskeden om, at han skulle begynde til sport.

Han havde aldrig rigtig interesseret sig for sport. Han følte sig ikke god til det, og han var mest af alt bange for, at han ville slå sig. Men han kendte til den lille hvide bold, det sort/røde bat og det grønne bord. Meget tydede på, at han skulle finde det frem igen.

Fra krig til kampen om det grønne bord

Zoran Lekovic som barn

De fleste drengebørn på flygtningecentret i Avnstrup på Sjælland spillede fodbold. En sport, der var alt for voldsom for niårige Zoran Lekovic, som lige netop var kommet til landet efter at være flygtet fra krigen i Bosnien sammen med sin familie.

Han var bange for den store fodbold, og han brød sig bestemt ikke om tacklingerne. Han blev derimod draget af et grønt bord med et net på midten. Han havde ikke set sådan et før.

Ved bordet stod massevis af voksne mænd i kø for at komme til. De skulle slå tiden ihjel. Og have tankerne væk fra den krig og ødelæggelse, de kom fra.

z-med-ven

Zoran Lekovic og hans kammerat tilsluttede sig køen. Han blev hurtigt bidt af sporten, og det passede ham ganske godt, at han stort set ikke skulle flytte sine fødder. Det var han for doven til.

Battet og den lille hvide bold fulgte den unge bosnier, til han var 15 år. Han var blevet  god, efter han begyndte i en klub i Esbjerg. Men da teenageårene for alvor tog fat, mistede han interessen og lagde battet på hylden.

Han havde ikke troet, han skulle finde det frem igen, men da han i 2012 stod midt i sin depression og følte sig fortabt, vidste han, at det var på tide.

Alt ændrede sig på en måned

z-med-venner

Zoran Lekovic havde svært ved at forestille sig, at de negative tanker nogensinde ville forsvinde. Han havde også svært ved at acceptere, at han ikke kunne få nogen slutdato for den elendighed, han følte indeni.

Han havde dog lidt statistik at holde sig til. Ifølge Sundhed.dk vil 85 procent af de personer, der er ramt af en depression, nemlig blive raske eller få det væsentligt bedre inden for seks måneder, hvis de altså har fået stillet den rigtige diagnose og er kommet i behandling.

Så lang tid skulle Zoran Lekovic dog ikke vente på at se lys for enden af tunnellen.

- En måned efter, jeg begyndte til bordtennis igen, kunne jeg faktisk slet ikke mærke min depression. Jeg gik fra, at jeg ikke kunne komme ud af min seng, til at jeg ville være i hallen og spille bordtennis hele tiden, siger Zoran Lekovic og fortsætter:

- Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at det udelukkende er bordtennis’ skyld, at jeg fik det så godt så hurtigt. Jeg fik også nogle antidepressive piller, men fra hvordan jeg havde det, til hvordan jeg fik det bagefter – det var en så drastisk forandring, siger han.

Det fik Zoran Lekovic til at undre sig. Kunne bordtennis have en indvirkning på, at han så hurtigt havde fået det så godt? Eller var det alene de antidepressive pillers fortjeneste?

Mere end et lille spil

google

Zoran Lekovic satte sig foran sin computer. Han åbnede Google i sin browser og søgte på ’Table tennis science’.

Fra det sekund blev han præsenteret for en helt ny verden af viden om den sport, som han helt tilfældigt lærte at kende som niårig.

På Google væltede det frem med informationer fra New York Universitet og Naturhistorisk Museum i New York, hvor der blandt andet var et foredrag om, hvad der foregår i hjernen, når vi spiller bordtennis.

- Jeg fandt også frem til en forsker, som siger, at bordtennis styrker hjernens funktioner, som ingen anden sport gør. Jeg var da helt forbavset. For mig var det bare et lille spil. Jeg vidste godt, det var en sport, men jeg havde aldrig troet, at det var så stort, som det lød til at være, siger han.

Den nye viden vendte op og ned på det hele for Zoran Lekovic. Han havde fået det bedre, han kunne lægge den antidepressive medicin til side, og nu var det tid til at give tilbage.

Gymnastik for hjernen

hjerne

For Zoran Lekovic er det som en lille dans, når han spiller bordtennis. Øjnene, hjernen, hånden og fødderne skal reagere på én og samme tid.

Når den lille hvide bordtennisbold kommer flyvende mod ham med omkring 100 kilometer i timen, har han cirka et kvart sekund til at forudse, hvor bolden skal skydes hen, ramme den og samtidig lægge en plan for det næste slag.

Det er netop det, der, ifølge forskning fra USA, England og Kina, gør, at bordtennis er noget af den bedste gymnastik, man kan udsætte sin hjerne for. Den forskning har Albert Gjedde, der er hjerneforsker og professor emeritus på Københavns Universitet, dykket ned i.

- Det har vist sig, at når man udøver bordtennis, så har det nogle positive virkninger på hjernen, fordi man kombinerer flere af de elementer i hjernen, som skal til, for at man styrker den og holder den skarp. Man bliver rent ud sagt bedre til at fokusere og til at tænke. Hvis vi vil beholde vores hjerne, er det en betingelse, at vi bevæger os, siger Albert Gjedde til TV2 ØSTJYLLAND.

Forskningen har blandt andet vist, at bordtennis har en positiv effekt på personer med ADHD, Alzheimers, koncentrationsbesvær og også på depression.

Derfor er der meget, der tyder på, at det ikke udelukkende var den antidepressive medicin, Zoran Lekovic fik, der i løbet af en måned hjalp ham af med sin depression.

Den information ville han gerne have haft tidligere. Han tror nemlig, at han kunne have forhindret sin ven i at begå selvmord, hvis han dengang havde haft den viden, han har i dag. 

Vil hjælpe andre

z-1

Tilbage i 2012 kom Zoran Lekovic hurtigt på andre tanker end at tage sit eget liv, men sådan var det ikke for hans kammerat, som på grund af psykisk sygdom begik selvmord i 2008.

- Jeg siger ikke, at jeg kunne have reddet ham, hvis jeg nu havde spillet bordtennis med ham, men jeg tror, der er en sandsynlighed. Jeg ville ønske, jeg havde haft muligheden for at teste det og forsøge at hjælpe ham på den måde, siger han.

Zoran Lekovic kunne ikke hjælpe sin ven, man han kan hjælpe en masse andre, og det er han nu i fuld gang med. Han har blandt andet oprettet Facebook-siden ’Ping Pong med Hjernen’, hvor han har samlet forskning, der peger på, at bordtennis er godt for hjernen.

I 2014 lavede han en kampagne i Esbjerg, hvor han forsøgte at gøre folk opmærksomme på den effekt, bordtennis har på hjernen. Senere lavede han en kampagne i Aarhus, og nu er turen kommet til hans elever på Samsø.

Normalt underviser han 7.-9. klasse i tysk, men indimellem underviser han også eleverne i bordtennis. Han har også oprettet et bordtennishold for børn og unge på øen.

- Jeg synes, det er synd, at folk ikke kender til teknikken. De spiller rundt om bordet og tror, at det er dét, der er bordtennis. Det vigtigste i bordtennis er at holde bolden i gang – gerne 30-40 gange. Så påvirker det både ens koordination af arme, ben, hånd og øje, siger han.

Zoran Lekovics største drøm er, at bordtennisbordet med tiden bliver hevet op fra kældrene og sat ud i klasselokalerne, på psykiatrien og på plejehjemmene, så alle kan få glæde af sporten på samme måde, som han gjorde. 


Tekst: Sophie Schou Jensen

Fotos: Privat og TV2 ØSTJYLLAND

Redaktør: Asbjørn Andersen

Layout: Frederikke Schmidt

Udgivet: Oktober 2021