Tragedie på plejecenter: Tre ud af otte beboere er døde - flere er isoleret

Plejecenter Kildemosen på Samsø blev i weekenden ramt af tre dødsfald med corona. Tre andre beboere sidder isoleret med coronasmitte i deres lejlighed midt i sorgen.

Der hænger tunge skyer over plejecentrets ene hus. Normalt er de otte beboere og personalet som en familie, men coronasmitte har efterladt huset i dyb sorg. 

I weekenden omkom tre beboere i huset med corona, mens tre andre sidder isoleret med smitte i deres lejlighed, fortæller centerleder Sabine Moratz.  

- Det er selvfølgelig voldsomt på bare tre dage. Der er et kæmpe savn, siger hun. 

Kun to af husets beboere kan gå frit omkring, og det gør det svært at bearbejde sorgen i fællesskab.  

- Det er en svær tid. Man er isoleret i sin egen lejlighed. Men de er meget kede af det, og vi skal nok holde en sammenkomst, når alle er ude af lejlighederne igen, siger hun. 

Plejecenter Kildemosen Samsø plejehjem corona dødsfald

Hun fortæller, at weekendens tre dødsfald har lagt en tung dyne af sorg over huset. Sabine Moratz og stedets personale har forsøgt at være meget nærværende og tale med beboerne og hinanden om den sorg, der har ramt dem alle. 

- Man har jo meget stærke relationer til hinanden, så det påvirker os rigtig meget, siger hun.

Men de tre smittede beboere er nødt til at blive i deres lejligheder, hvor de får besøg af personale og læge, hvis der er behov for det. 

Det er kun ved kritisk sygdom, at de kan få besøg af pårørende.  

- Hvis de er meget dårlige, så må de gerne få besøg af deres familie. Det er en vurdering, man tager fra gang til gang, siger Sabine Moratz. 

Ville lukke centret

I øjeblikket er det det samme personale, der kommer i huset for at beskytte de ældre. 

I oktober ville Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), lukke plejecentret for at beskytte medarbejdere og beboere mod smitte, men det afviste Styrelsen for Patientsikkerhed. De forklarede, at antallet af smittede på Samsø var lavt, og ingen medarbejdere eller beboere var smittet. 

Dengang sagde borgmesteren: 

- Hvis man først skal vente på at smitten komme ind på plejehjemmet, før man lukker det, så synes jeg, det er alt, alt for sent. Vi skulle gerne undgå, det kommer derind, sagde Marcel Meijer til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi forsøger at indhente en ny kommentar fra borgmesteren. 

Thomas Bloch Ravn - Museumsdirektør i Den Gamle By

play25 år som museumsdirektør: - Den Gamle By er de umulige projekters museum

fartkontrol

Fra i dag: Færdselsindsats mod alle

Sne

Her kan der falde snebyger mandag

Per Zeidler

Ekspolitiker tiltalt i ny sag om rufferi: Tjener stadig på gangbangs

Dresslab

play SoMe-shopping vinder frem: - Det allerbedste er, at jeg har en kommunikation med mine faste kunder

e-boks

playSF vil forbyde beskeder fra det offentlige i ferier og weekend