Plejehjemssmitte sender kommune til tops på corona-incidensliste

Samsø fører nu an på landsplan, når det kommer til flest positive per indbygger. Udelukkende grundet smittede beboere og medarbejdere på øens plejehjem.

På Samsø formåede man at styre fuldstændig udenom coronasmitte under pandemiens første bølge.

Man skulle faktisk helt frem til september, før man registrerede det første tilfælde på øen.

Men nu er udviklingen for alvor vendt. 

Plejecenter Kildemosen på Samsø havde igår 14 tilfælde af bekræftede coronasmittede blandt både beboere og medarbejdere.
Plejecenter Kildemosen på Samsø havde igår 14 tilfælde af bekræftede coronasmittede blandt både beboere og medarbejdere.

Med 14 bekræftede positive og godt 3.700 indbyggere er Samsø det sted i landet, hvor der er flest smittede per 100.000 indbyggere.

Det viser gårsdagens tal fra Statens Serum Institut.

Og smitten tager for tiden udgangspunkt i netop dét arnested, man allerhelst vil undgå. Nemlig plejehjemmet.

quote Det er selvfølgelig træls, at det lige er på plejehjemmet blandt vores allermest sårbare.

Henrik Kjær (V), kommunalbestyrelsesmedlem, Samsø Kommune

Plejehjem står for samtlige aktuelle smittetilfælde

Samtlige af de 14, der henover de seneste syv dage er testet positiv, er enten beboer eller medarbejder på øens plejehjem, Plejecenter Kildemosen.

- Vi havde i går otte beboere og seks medarbejdere, der var konstateret smittet på plejehjemmet, siger Dorthe Lykke Jensen, der er forvaltningschef ved Social, Sundhed og Beskæftigelse i Samsø Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Ét supersprederevent kan resultere i de tal, og de 14 smittede er allerede identificerede. Dermed pågår smitteopsporingen. Så vi kommer ikke til at se en voldsom og ukontrollerbar smitte på øen.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitet

Udviklingen bekymrer kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Kjær (V), der dog både håber og forventer, at situationen snart er under kontrol igen.

- Det er selvfølgelig træls, at det lige er på plejehjemmet blandt vores allermest sårbare. Det kunne godt tyde på, at vi skal have kigget på, hvordan vi bedre undgår, at ansatte smitter beboerne, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Øens størrelse kan være en fordel

Forvaltningschef Dorthe Lykke Jensen mener da også, at situationen er under kontrol.

- Vi har styr på smitteopsporingen, og de smittede er efterhånden på vej ud af isolation igen, siger hun.

Øens borgmester har tidligere argumenteret for, at Samsøs beskedne størrelse faktisk kan være en fordel, når det kommer til at standse smitten, inden den griber om sig.

- Vi har måske en lille fordel som øsamfund, fordi vi er helt klar på, hvem de smittede er, og hvor det er henne, sagde borgmester Marcel Meijer (S) i starten af måneden til TV2 ØSTJYLLAND.

Den iagttagelse blev i går bakket op af professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, Hans Jørn Kolmos, der ikke mener, at øens høje incidenstal bør give anledning til større bekymring.

- Ét supersprederevent kan resultere i de tal, og de 14 smittede er allerede identificerede. Dermed pågår smitteopsporingen. Så vi kommer ikke til at se en voldsom og ukontrollerbar smitte på øen, sagde han i går til TV2.

Jim-kopi kopi

playØstjyske Jim er måske Danmarks største Dolly Parton fan

øjenvipper

Randers-virksomhed ransaget: Ejer sigtet for bedrageri

Aabybro efterskole retouch

Sofus vil "spærres inde" på sin efterskole

befamle sexisme metoo

playByråd vil undgå sexisme: Disse regler gælder nu

130220_roegfri_psyk.jpg

Psykiatri-Listen får fire kandidater: - Det er en rigtig god start

COVID 19 LIVE
Vaccine

liveblog2844 er færdigvaccineret