Kræftsyge Helene frygtede genåbning: Nu er hendes børn tvunget væk hjemmefra

Der mangler hjælp til raske børn med syge forældre, mener Helene Kjærsgård. På grund af kemobehandling er hun nødsaget til at 'smide' sine børn ud hjemmefra.

Helene Kjærsgård har været nødsaget til at sende sine børn væk hjemmefra for at undgå smitterisiko.

Mens mange nok jublede, da første del af genåbningen af det danske samfund trådte i kraft den 15. april, betød det et farvel til familien for kræftsyge Helene Kjærsgård fra Samsø.

Mit forløb har været præget af rigtig meget bekymring, som kunne været fjernet, hvis der havde været noget hjælp til mine børn.

Helene Kjærsgård, Samsø

Hun er i kemobehandling for brystkræft, og under den landsdækkende nedlukning valgte hun at selvisolere sig med sine to sønner i skolealderen for at undgå smitte.

Læs også Kræftsyge Helene frygter for sit liv – er bange for Danmark genåbnes for tidligt

Men efter den yngste af drengene skulle starte i skole igen, har Helene Kjærsgård været nødsaget til at sende ham væk hjemmefra for at undgå, at han bragte smitte med hjem fra skolen.

- Jeg har følt mig utryg ved det hele og på en måde været en strid kælling over for familien, fordi de har måttet finde ud af det selv, siger Helene Kjærsgård til TV2 ØSTJYLLAND.

- Og nu er den ældste søn også flyttet, fordi det blev for meget for ham, fortsætter hun.

02:28

VIDEO: Se hele indslaget med Helene Kjærsgård her.

Luk video

Drengenes far pendler mellem Jylland og Samsø, så nu bor de hos deres voksne storebror, der er sendt hjem fra sit studie.

- Det har været dødbesværligt, og det har gjort så meget ved hele min familiesituation, siger Helene Kjærsgård.

Læs også Kræftsyge Karen vil isolere sig fra verden - nu tager hun imod godt tilbud

Hun har netop fået sine sidste kemobehandling, men har indset, at der i hvert fald kommer til at gå yderligere en del tid, før hun kan få sine yngste drenge hjem og bo igen.

- De skal nok komme hjem igen. Men det er hjerteskærende. De spørger, om de må give mig et knus, men det må de jo faktisk ikke.

25-årige Mikkel Kjærsgård-Jensen er flyttet fra sin 1-værelses lejlighed i Næstved til et lånt hus på Samsø for at passe sine to yngre brødre.

Men trods den lidt barske familiesituation er der også kommet noget godt ud af ordningen. Et tættere bånd mellem brødrene.

- Det har knyttet os tættere sammen, at drengene og jeg er sammen så meget for tiden. Normalt bor jeg i Næstved, så det er ikke så meget, jeg normalt er sammen med min familie på Samsø. Og så er det meget rart at komme ud af min lille 1-værelses lejlighed, siger storebror Mikkel Kjærsgård-Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Han er jo vores bror, så på nogen måde er han lidt mere streng, men på andre måder er han også bare lidt mere chill end vores forældre, lyder det fra lillebror Christian Kjærsgård.

Statsministeren: Svage og syge skal stadig passe på

Det er ikke kun Helene Kjærsgård, der oplever flere bekymringer og problemer i forbindelse med genåbningen af landet.

På et pressemøde i tirsdags lagde statsminister Mette Frederiksen særlig vægt på, at svage og sårbare som Helene Kjærsgård stadig oplever en meget anderledes og sværere hverdag:

- Mens vi nu er i gang med genåbningen, og mange oplever fornyet håb, så skal vi minde hinanden om, at det langt fra er alle, der har det sådan. For mange er genåbningen faktisk ledsaget af en ny usikkerhed. Det gælder en del ældre, det gælder kræftpatienter eller andre, der er særligt sårbare. I skal stadig holde jer hjemme, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.).

Læs også Andreas’ mor døde af kræft: Nu samler han flasker for at knække cancer

Derfor gør Helene Kjærsgård det helt rette ved at passe på sig selv, mener statsministeren:

- I skal stadig passe godt på jer selv. I den kommende tid vil I opleve, at der er flere mennesker, når I går ud og handler eller måske bare går en tur, og det kan gøre det sværere for jer at leve jeres liv. Derfor - i optimismen - skal vi stadig huske på dem, der er særligt udsatte, hvis de får coronavirussen.

Der er ingen hjælp til raske børn med syge forældre, og det er fuldstændig urimeligt.

Helene Kjærsgård, Samsø

Men når tiden er kommet til, at Helene Kjærsgård har fået det bedre, og drengene kan flytte hjem igen, så er hun mere end klar:

- Vi har et langt hus, og så bliver der zoner, hvor vi må holde os adskilt. Jeg har sat badekarret udenfor, så må de tage bad udenfor, siger Helene Kjærsgård.

En glemt problematik lurer

Ledende overlæge ved afdelingen for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, forstår godt Helene Kjærsgårds bekymring, men han påpeger, at de forholdsregler vi tager i dag, skal vi også tage efter genåbningen.

- Når samfundet åbner op igen, skal vi stadig holde afstand, god hygiejne og så videre. Når det så er sagt, så er det vigtigt, at hun er opmærksom på symptomer, og kontakter sin læge, hvis der er noget, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Indtil videre må Helene Kjærsgård nøjes med at mødes med sine drenge udendørs.

Særligt bopælen på Samsø er betryggende for Helene Kjærsgård, fordi smittespredningen på øen er meget lav. Men det er ikke kun risikoen for smitte, der har fyldt hos hende.

Derimod mener hun, at der mangler mere praktisk hjælp til at støtte og vejlede børn, der har syge forældre. I dag er de ladt i stikken, hvis man spørger hende.

- Mit forløb har været præget af rigtig meget bekymring, som kunne været fjernet, hvis der havde været noget hjælp til mine børn. Der er ingen hjælp til raske børn med syge forældre, og det er fuldstændig urimeligt, siger hun.

01:50

VIDEO: Kræftsyge Helene Kjærsgård frygter for sit liv. Indslaget er fra 2. april.

Luk video

Ifølge hende er den nuværende hjælp i form af rådgivende samtaler med børn ikke nok. Hun mener, der skal være mere hjælp til at få købt ind, passe børnene, lektiehjælp og madlavning.

- I hele mit kræftforløb har jeg søgt efter en mulighed for at få noget hjælp til, om der var nogen, der kunne tage imod og være der for børnene, som de kunne kende. En, der kunne være der en gang om ugen, siger Helene Kjærsgård.

Eftersom der mest er tale om hjælp til lavpraktiske ting, mener hun derfor, at det kunne være en opgave for socialrådgiver-elever eller andre tilsvarende studerende.

- Det vil jeg kæmpe for i fremtiden, det er mit mål!