Fra Kina til Aarhus: Ny Samsøfærge er på vej

Samsø Rederis nye hurtigfærge, Lilleøre, er lige nu på vej fra Kina til Aarhus, så den er klar til at sejle til foråret.

Den nye hurtigfærge, Lilleøre, der skal sejle mellem Aarhus Havn og Samsø er på vej til Danmark fra Kina. Det oplyser Samsø Rederi.

Turen til Danmark er dog lang, så der går lidt, inden den er i dansk farvand. Hele turen kan man følge ved hjælp af linket her, hvis man trykker på ”live on map”.

- Det er rigtig dejligt, at den er på vej. Nu kan vi begynde at lave detailplanlægning for opstart af færgen, siger Carsten Kruse, der er færgedirektør hos Samsø Rederi.

Inden færgen, der er placeret solidt ombord på et fragtskib, når den lange tur til Aarhus Havn, skal den først forbi Singapore, Glasgow og måske Amsterdam.

Inden færgen kommer til Danmark, skal fragtskibet først aflevere vindmøllevinger i Glasgow og muligvis også i Amsterdam.
Inden færgen kommer til Danmark, skal fragtskibet først aflevere vindmøllevinger i Glasgow og muligvis også i Amsterdam.

Anderledes proces

Færgen forventes at være i drift på ruten Samsø – Aarhus C fra den 26. april, men inden da er der en lang række procedurer, der skal gennemføres.

Hvis ikke, der havde været en global pandemi, havde rederiet sammen med Søfartsstyrelsen været en tur i Kina for at gennemgå skibet. Den formelle proces er udskudt til færgen er i Danmark, men rederiet har forsøgt at forberede sig bedst muligt.

- Vi har haft et selskab til at gøre det for os i Kina, og så har de ellers tjekket skibet igennem ved hjælp af Styrelsens tjeklister, siger Carsten Kruse.

Firmaet er lige nu i gang med ansættelsessamtaler, så mandskabet er på plads og klar til at sejle til foråret. På hurtigfærger kræver det 80 timers ekstra uddannelse, før man må sejle med færgen, og det inkluderer blandt andet simulationer i ekstremt vejr.

- På den måde kan vi reducere risikoen for, at der sker uheld. Det er dyrt at lave ”Bilka-buler” i sådan en færge, så det kan godt betale sig, siger Carsten Kruse.

Den nye færge får i Aarhus plads i havnebassinet klos op ad Dokk1. 

Den nye hurtigfærge er 36 meter lang - det er cirka en tredjedel af Molslinjens hurtigfærger.
Den nye hurtigfærge er 36 meter lang - det er cirka en tredjedel af Molslinjens hurtigfærger.
DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9091

play Er der plads til flere borgere i Balle?

Højskolerute

play Få inspiration til din gåtur i solen

Vaccine dosis.

Bopæl har betydning for vaccinetid: Region vil nu genoverveje kriterier

Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit