Samsø-elever var på charmeoffensiv i Smilets By
Eleverne fra Samsø Friskole var i dag i Aarhus for at gøre reklame for skolen og deres ø
Optimismen blomstrer på Samsø, efter at den nye hurtigfærge mellem Sælvig og Aarhus er sat i vandet. Mandag benyttede en flok elever fra Samsø Friskole de positive tendenser til at gøre reklame for sig selv og øen.
- Det er en kombineret PR- og oplevelsestur. De skal i Dokk1 og så skabe opmærksomhed omkring Samsø, fortalte skoleleder Susanne Haugaard Petersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Vil have flere pendlere
På skolen går der 57 elever, men man vil meget gerne væreflere. Derfor havde de unge elever også salgsargumenterne for at få flere til at rejse til Samsø klar.
- Jeg kan lide, at der ikke er lagt til vandet, der er så hyggeligt, man kan komme alle steder hurtigt, lød nogle af de unges grunde til at bosætte sig på øen.
Og med den nye færge er det blevet mere realistisk at tiltrække pendlere, så arbejdet med at lokke folk til vil formentlig fortsætte længe endnu.
Du kan se mere om charmeoffensiven i indslaget øverst i artiklen.