Issehoved løbet tør for brændstof: Aflyser afgange
Torsdag aften var Issehoved atter en gang tvunget i havn. Denne gang var det brændstof problemer, der tvang færgen til at blive i Sælvig Havn.
Torsdag aften var to afgange med Samsø-Aarhus Expressens færge Issehoved aflyst. Det skriver færgeselskabet på deres hjemmeside.
Det var ellers i dag, torsdag, at færgen atter kunne sættes i drift efter en uge med motorproblemer. En knækket aksel har tvunget den 25-årige færge til at blive i havn.
SE OGSÅ: Comeback: Issehoved sejler igen torsdag eftermiddag
Men torsdag nåede Issehoved kun en enkelt tur frem til Aarhus og tilbage til Samsø, før der atter måtte aflyses afgange.
Grunden til aflysningerme sker, fordi færgen ikke kan få fyldt brændstof på i Aarhus.
Næste tur med Issehoved bliver – efter planen - fra Sælvig klokken 6:20 fredag morgen.