Afslører første navne

Festival løfter sløret for to af næste års kunstnere

Samsø Festivalen havde i år et rekordhøjt overskud på 400.000 kr. Og det har fået arrangørerne af festivalen til at skrue lidt op på musikbudgettet for næste år:

I følge formanden for festivalen bliver musikbudgettet forøget med en ca. en halv million kr., der skal være med til at løfte festivalen til nye højder:

Se også: Festival sætter rekord

- Vi vil da prøve at se, om vi ikke kan gøre det lidt ekstraordinært, det er da helt sikkert, siger formanden for Samsø Festival, Einar Mortensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Allerede nu kan festivalen løfte sløret for to af de navne, der kommer til at spille på scenen næste år:

- Vi har allerede fået aftaler med D-A-D og Magtens Korridorer, lyder det fra Einar Mortensen.

Men hvem, der yderligere kommer til at stå på scenen næste år, vil han ikke ud med:

- Vi har nogle navne i spil, men dem vil jeg ikke ud med.