VIDEO: Kronprinsen er ankommet med Kongeskibet Dannebrog

Omkring klokken 9:30 ankom Kronprinsen til Aarhus i Kongeskibet Dannebrog. Det royale løb er hermed skudt i gang med en royal sejltur.

Endelig er dagen kommet, hvor Royal Run endnu engang løber af stablen.

Og denne gang er det royale løb blevet skudt i gang med en royal sejltur.

Omkring klokken 9:30 lagde det helt særlige skib, Kongeskibet Dannebrog, til kaj på Havnepladsen mellem Dokk1 og Navitas. Her stimlede flere forbipasserende sammen for at byde Kronprinsparret velkommen til byen.

VIDEO: Se Kronsprinsen ankomme med Kongeskibet Dannebrog her.

Kronprinsparret blev også taget imod af rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (Rad.V.) og borgmester Jacob Bundsgaard (S).

- Det er altid festligt, når Kongeskibet kommer til Aarhus. Så det bliver en rigtig god start på den store løbefest, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (Rad.V.) til TV2 ØSTJYLLAND. 

En værdig velkomst

Det er arrangørerne bag Royal Run, der sammen med Aarhus Kommune har fået idéen med at Kronprinsen skulle ankomme i Kongeskibet. De syntes nemlig, at kronprinsen skulle have en særlig velkomst her i Aarhus.

- Det er en værdig entré, der giver byens borgere muligheden for at tage godt imod ham nede ved havnen, siger Lars Nielsen, der er en del af arrangørgruppen i Aarhus 1900, som er med til at arrangere Royal Run i Aarhus.

I år har Kronprins Frederik valgt at ankomme til Aarhus i Kongeskibet Dannebrog.
I år har Kronprins Frederik valgt at ankomme til Aarhus i Kongeskibet Dannebrog.

Sidste år ankom kronprinsen i helikopter. Han kom flyvende direkte fra Aalborg, hvor løbet blev skudt i gang, men denne gang starter han det i Aarhus. 

Efter modtagelsen på Aarhus Havn fortsætter festlighederne, som for alvor begynder klokken 11:00 på Bispetorv i Aarhus. I alt har 16.000 mennesker meldt sig til det royale løb i Aarhus. På landsplan deltager 80.000. Det er 10.000 flere end sidste år.

VIDEO: Til sidste års løbefest fløj Krinprinsen til Aarhus i helikopter.

Program

Oprindeligt skulle Kronprinsen have deltaget på 10 kilometer-distancen, men en diskusprolaps har tvunget ham til i stedet at gå med på 'One mile'-ruten. En gåtur på 1,609 kilometer.

Kronprinsens skade har betydet, at programmet er blevet lavet om i sidste øjeblik, men ser nu ud som følger:

Program for Royal Run i Aarhus 

Ruter

Der løbes tre forskellige distancer til Royal Run. En mil (1,609 kilometer), 5 kilometer og 10 kilometer. Start og mål er på alle distancer omkring Lille Torv, Store Torv og Bispetorvet.

Ruterne kan ses på kortet her. 

 

Trafik

16.000 løbere og massevis af tilskuere betyder naturligvis også, at der kommer til at være trafikale udfordringer og vejspærringer i løbet af dagen. 

Løbsarrangørerne anbefaler så vidt muligt alle deltagere at komme på cykel eller med offentlig transport.

På Midttrafiks hjemmeside kan du holde dig opdateret på bus og letbane-tider. Bemærk, at Letbanen kører som normalt på helligdage i forbindelse med arrangementet.

På kortet herunder har folkene bag Royal Run angivet, hvornår der er vejspærringer i Aarhus i forbindelse med arrangementet. 

Østjyllands Politi er også til stede, og de opfordrer alle til at følge anvisninger for færdslen i Aarhus C.

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Politi

Mand bragt på hospitalet efter slag og spark i hovedet

Silkeborg Højskole

Højskole bruger ny taktik: Fortsat kun et smittetilfælde

renovering

Danskerne vil bruge feriepenge på boligen - og det er et problem, siger eksperter