Sofie brækkede ryggen og blev lam - mandag gennemførte hun Royal Run

Selvom hun kom i mål som én af de sidste, var det en kæmpe sejr for 24-årige Sofie Mikkelsen at gennemføre Royal Run.

Anden juledag for tre et halvt år siden blev en skæbnesvanger dag for Sofie Mikkelsen. Hun var sammen med sin far og bror på vej til Østrig på skitur, da de kørte galt i bilen, og Sofie brækkede ryggen.

 Da hun vågnede, kunne hun ikke mærke sin mave og sine ben. Hun var lam.

Men i dag viste hun for alvor, at selv en krop, der er lam fra maven og ned, ikke skal stå i vejen for hendes mål. Hun gennemførte nemlig dagens Royal Run på gåben.

- Det var mega fedt at kunne lave et statement og sige, at jeg kan godt gå 1,6 kilometer nu. Det tager selvfølgelig lidt længere tid end andre, men det er ligemeget, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Sofie Mikkelsen under den 1,6 kilometer lange gåtur i Aarhus' gader.
Sofie Mikkelsen under den 1,6 kilometer lange gåtur i Aarhus' gader. Foto: TV 2

Fik hjælp af krykker

Til dagens gå-udgave af Royal Run fik hun hjælp af et par krykker og et exoskelet, der fungerede som motor for at få hendes ben til at bevæge sig.

quote Det var mega fedt at kunne lave et statement og sige, at jeg kan godt gå 1,6 kilometer nu.

Sofie Mikkelsen, Aarhus

Men selvom exoskelettet hjælper hendes ben, er det stadig hårdt at gå langt.

Her krydser Sofie Mikkelsen målstregen.
Her krydser Sofie Mikkelsen målstregen.

- Jeg har ondt i mine håndflader, og så er underarmene også rimelig belastede, men eller så er jeg egentlig okay. Man har det jo godt i kroppen, når man har gået sådan en tur oprejst og fået belastet knoglerne og fået trukket vejret godt ned i lungerne, siger hun.

Sofie Mikkelsen blev udvalgt til et forskningsprojekt i Aarhus Kommune, hvor hun som den første nogensinde fik et exoskelet med hjem, så hun kunne træne derhjemme og ikke blot en gang om ugen på genoptræningscenteret.

VIDEO: Mød Sofie Mikkelsen i dette tv-indslag.

Med det store personlige mål, der er nået, kan aarhusianeren nu begynde at se frem mod næste mål med sit exoskelet.

- Jeg tænker, at næste mål er, at jeg skal have det med på arbejde, så jeg kan bruge det til noget praktisk der også til for eksempel at stå ved computeren i stedet for at sidde ned, siger hun.

Sofie Mikkelsen går aldrig en tur med exoskelettet alene. Hun skal have en med til at støtte sig og hjælpe, hvis hun falder.
Sofie Mikkelsen går aldrig en tur med exoskelettet alene. Hun skal have en med til at støtte sig og hjælpe, hvis hun falder. Foto: Privat

1,6 kilometer på en time og 20 minutter

Der ligger mange timers træning bag, når Sofie Mikkelsen begiver sig ud på den 1,6 kilometer lange rute gennem Aarhus til Royal Run på mandag. Flere gange om ugen har hun trænet og gået ture med exoskelettet. For få dage siden gik hun for første gang en tur på 1,6 kilometer. Det tog en time og 20 minutter.

Sofie Mikkelsen var i gang med sin uddannelse til civilingeniør, da ulykken skete. I dag er hun færdiguddannet og har job i Aarhus.
Sofie Mikkelsen var i gang med sin uddannelse til civilingeniør, da ulykken skete. I dag er hun færdiguddannet og har job i Aarhus. Foto: Privat

- Det er jo nærmest ligesom at løbe ti kilometer for andre mennesker. Det er ret stort for mig, og det kræver meget af mig. Og så er det vel også ret vildt, siger hun.

Mens de andre løbere vil få ømme benmuskler, er det især Sofies hænder, underarme og balance, der kommer på prøve. Og så har hun fuldt fokus på, hvor hun sætter sine fødder, så hun ikke falder.

VIDEO: Sofie Mikkelsen træner her op til løbet i Aarhus.
80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Politi

Mand bragt på hospitalet efter slag og spark i hovedet

renovering

Danskerne vil bruge feriepenge på boligen - og det er et problem, siger eksperter

Motorvej

play Tilbageblik: Så længe har man drømt om en motorvej