Vil flytte alle kræftsyge børn til hovedstaden: - Det er københavneri af værste skuffe

Regionsrådsformanden i Region Midtjylland vil modarbejde en centralisering af alt dansk børnekræftbehandling på Rigshospitalet og kalder det for københavneri af værste skuffe.

318 kilometer og 198 minutter – Så lang er henholdsvis afstanden og rejsetiden fra Aarhus Universitetshospital til Rigshospitalet i København.

Og netop turen fra det østjyske til Rigshospitalet kan familier med børn, der har kræft, godt vænne sig til. I hvert fald, hvis Sundhedsstyrelsen får sin vilje.

På et møde har Sundhedsstyrelsens vicedirektør nemlig luftet planer om at centralisere alt behandling af børn med kræft i København. 

En plan vi på TV2 ØSTJYLLAND torsdag kunne berette skaber undring og frustration hos forældre, der selv har haft børn i kræftbehandling.

Hvert år rammes omkring 200 børn af kræft i Danmark og skal have behandling på en af fire børnecancerafdelinger, der ligger i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense og København.

På Aarhus Universitetshospital behandler de hvert år cirka 60 børnekræftpatienter, og de er meget uforstående over for planerne, da der ifølge dem ikke er noget fagligt belæg for at samle kræftbehandling af børn i København.

- Fordi der ikke er nogen forskel på kræftbehandling i Danmark, kan man tillade sig at tage hensyn til nærhed og andre parametre, der har betydning for hele familiens overlevelse, siger professor i kræftsygdomme hos børn på Aarhus Universitetshospital, Henrik Hasle, til TV2 ØSTJYLLAND.

Henrik Hasle er professor i kræftsygdomme hos børn på Aarhus Universitetshospital.
Henrik Hasle er professor i kræftsygdomme hos børn på Aarhus Universitetshospital.

Konsekvenser for både familier, ansatte og hele hospitaler

Det er ikke kun patienterne og lægerne, der finder det problematisk, at børnefamilier med kræftramte børn skal rejse til og fra København i mange måneder under en kræftbehandling.

Også Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau, finder planerne foruroligende, da det vil blive en ekstra byrde for familier, der i forvejen har det hårdt.

- Det er voldsomt belastende for familierne. Det skal man simpelthen ikke udsætte dem for. Det er helt håbløst for dem, hvis de skal rejse fra den ene ende af landet til den anden, siger Anders Kühnau til TV2 ØSTJYLLAND.

Det vil ifølge ham dog ikke kun få konsekvenser for familierne og de ansatte på børnecancerafdelingen. Det kan også meget nemt få konsekvenser for andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital.

- Det vil være helt sindssygt, hvis man begynder at pille brikkerne – de forskellige behandlinger – ud fra vores hospital. Det risikerer at have en sneboldeffekt, der vil risikere vores faglige miljøer et for et, siger Anders Kühnau.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør har på et møde luftet planer om at centralisere hele børnekræftområdet i København. Det vækker forargelse både hos østjyske familier med kræftramte børn og på Christiansborg.

- Vi er vidne til københavneri af værste skuffe

Der er ifølge Anders Kühnau et generelt ønske om at samle offentlige tilbud i København, og det er et ønske, han for alt i verden vil kæmpe imod.

- Jeg ved, at Region Hovedstaden vil samle al højtspecialiseret behandling ovre hos dem, og det vil jeg kæmpe bravt imod. Vi er vidne til Københavneri af værste skuffe, hvis man samler det her på Børneriget. Der er ikke noget fagligt belæg for det, og det er ikke i orden, siger Anders Kühnau.

Og han mener desuden, at netop byggeriet af Rigshospitalets nye børnehospital, Børneriget, der skal stå klar i 2025 kan være den skjulte årsag til centraliseringen af børnekræftbehandling.

- Jeg frygter, at det er, fordi man er ved at bygge Børneriget, og måske er man ved at bygge det lidt for stort, og så er man nødt til at flytte noget aktivitet ind, siger Anders Kühnau. 

Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirk's Fond har indgået et partnerskab om et nyt hospitalsbyggeri til børn, unge, gravide og deres familier. Hospitalets arbejdstitel er 'BørneRiget'. Det skal efter planen stå færdigt i 2025.
Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirk's Fond har indgået et partnerskab om et nyt hospitalsbyggeri til børn, unge, gravide og deres familier. Hospitalets arbejdstitel er 'BørneRiget'. Det skal efter planen stå færdigt i 2025. Foto: Rigshospitalet
20210104-094805-L-1920x1280we

play Weekendens vejr: Det bliver frost – ikke 7-8 grader!

130220_roegfri_psyk.jpg

Psykiatri Listen ude af regionsrådet: Eks-formand er ærgerlig

Lilleøre Hurtigfærge

Fra Kina til Aarhus: Ny Samsøfærge er på vej

Køreskole

Køre- og teoriprøver er indstillet frem til 7. februar

Lige nu
Vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: Danmark får færre Pfizer-vacciner de næste uger

domstol retten byretten Randers pædofilisag 2

Børnemishandlers navn delt tusindvis af gange - politiet advarer