Sygeplejersker og andre frontmedarbejdere, der er blevet langtidssyge efter at have behandlet covid-patienter, kæmper med hårde senfølger og risikoen for en fyreseddel.
Den historie kunne man onsdag møde hos TV2 ØSTJYLLAND.
I dag står Melissa Laumann frem. Da covid-19 ramte landet, stod hun i forreste række og behandlede coronapatienter. Det blev hun syg af, og da senfølger som migræne og træthed siden gjorde, at hun ikke kunne passe jobbet, blev hun fyret.
Det mener både fagbevægelsen FOA og flere sundhedsordførere på Christiansborg er helt urimeligt, og Melissa Laumann synes heller ikke, at snoren var lang nok.
- Altså, man skal i hvert fald ikke blive opsagt efter to måneder. Så skal man i hvert fald sige minimum et år eller et eller andet, og eventuelt sætte en fond i gang. Få indsamlet nogle midler, så dem der lider af voldsomme senfølger og ikke kan komme tilbage på arbejdspladsen kan få hjælp til at komme i gang, siger Melissa Laumann.
Vrede ordførere
Idéen om en fond luftede også koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen onsdag.
Uanset hvad, så er det en urimelig situation at sætte de syge sundhedsansatte i, mener flere sundhedsordførere, som TV2 ØSTJYLLAND i dag har talt med.
De peger samstemmende på, at både beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren allerede i efteråret lovede at hjælpe dem, der nu mister jobbet, fordi de stillede sig i forreste række, da coronaen ramte Danmark.
Blandt andre SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi er i en situation, hvor dem, der stod allerforrest, da den her pandemi ramte, også risikerer deres eget job og indtægt efterfølgende. Det lovede beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren i efteråret, at sørge for, der blev sat en stopper for, og jeg kan forstå, det ikke er tilfældet endnu, og det er uacceptabelt, harcelerer SF’eren.
Allerede kendt problematik
Lignende toner lyder fra Dansk Folkepartis Liselott Blixt.
- I samrådet havde vi en lyttende minister, der sagde, at der var sat penge af til kriseberedskab, og at regioner og kommuner skulle gøre, hvad der var nødvendigt for at fastholde deres medarbejdere. Spørgsmålet er bare, om man gør det. Vi har altså et ansvar over for de mennesker, der faktisk har været i frontlinjen for at passe på mange af dem, der fik corona, lyder det fra Liselott Blixt.
Også Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, melder sig på banen.
- Det er klart, at det er særdeles utilfredsstillende. Også fordi det er en problematik, vi har rejst, og både beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren har tilkendegivet, at det her er en problemstilling, der skal løses. Derfor er jeg helt uforstående over for, at vi stadig står med problemer af den kaliber her, lyder det fra Peder Hvelplund.
DF kræver redegørelse
Alle tre er de enige om, at der hurtigst muligt skal gribes ind, så de sygeplejerskerne i forreste række ikke bare stryges af lønningslisten i regionerne og kommunerne.
- Vi har brugt rigtig mange milliarder på at holde hånden under samfundet på grund af corona, og vi skal også kunne holde hånden under de medarbejdere, der er kommet i klemme her, understreger Kirsten Normann Andersen, der i dag har bedt sundhedsministeren sikre, at kommuner og regioner har penge til at holde hånden under de syge sygeplejersker.
Liselott Blixt kræver samtidig en redegørelse.
- Jeg vil bede ministeren redegøre for, hvad man har brugt af de penge, man har sagt, der er afsat til området og for hvordan man har hjulpet de her mennesker, lyder det fra DF’eren.
