TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Sundhed Region Midtjylland

Fyresedler til coronasyge frontansatte vækker vrede

Det vækker harme hos flere politikere på Christiansborg, at frontmedarbejdere med senfølger efter corona risikerer en fyreseddel, selv om de blev syge, da de stod i forreste linje og behandlede coronaramte danskere.

(Arkivbillede) Frontansatte, der er blevet langtidssyge efter at have behandlet coronapatienter, skal ikke mødes af en fyreseddel, mener flere sundhedsordførere.
(Arkivbillede) Frontansatte, der er blevet langtidssyge efter at have behandlet coronapatienter, skal ikke mødes af en fyreseddel, mener flere sundhedsordførere. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Journalist
    Lokalreporter i Region Midtjylland Kommune
27. jan 2022, kl. 18:41
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sygeplejersker og andre frontmedarbejdere, der er blevet langtidssyge efter at have behandlet covid-patienter, kæmper med hårde senfølger og risikoen for en fyreseddel.

Den historie kunne man onsdag møde hos TV2 ØSTJYLLAND.

Sygeplejersker corona-senfølger
Læs også:
Sygeplejersker kæmper med alvorlige corona-senfølger: - Vi bliver svigtet

I dag står Melissa Laumann frem. Da covid-19 ramte landet, stod hun i forreste række og behandlede coronapatienter. Det blev hun syg af, og da senfølger som migræne og træthed siden gjorde, at hun ikke kunne passe jobbet, blev hun fyret.

Det mener både fagbevægelsen FOA og flere sundhedsordførere på Christiansborg er helt urimeligt, og Melissa Laumann synes heller ikke, at snoren var lang nok.

- Altså, man skal i hvert fald ikke blive opsagt efter to måneder. Så skal man i hvert fald sige minimum et år eller et eller andet, og eventuelt sætte en fond i gang. Få indsamlet nogle midler, så dem der lider af voldsomme senfølger og ikke kan komme tilbage på arbejdspladsen kan få hjælp til at komme i gang, siger Melissa Laumann.

Da covid-19 ramte landet, stod Melissa Laumann som sygeplejerske i forreste række og behandlede coronapatienter. Det blev hun syg af,
Da covid-19 ramte landet, stod Melissa Laumann som sygeplejerske i forreste række og behandlede coronapatienter. Det blev hun syg af,

Vrede ordførere

Idéen om en fond luftede også koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen onsdag.

Uanset hvad, så er det en urimelig situation at sætte de syge sundhedsansatte i, mener flere sundhedsordførere, som TV2 ØSTJYLLAND i dag har talt med.

De peger samstemmende på, at både beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren allerede i efteråret lovede at hjælpe dem, der nu mister jobbet, fordi de stillede sig i forreste række, da coronaen ramte Danmark.

Ole Thomsen
Læs også:
Direktør om syge ansatte: - Ulykkeligt, men vi kan blive nødt til at afskedige

Blandt andre SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi er i en situation, hvor dem, der stod allerforrest, da den her pandemi ramte, også risikerer deres eget job og indtægt efterfølgende. Det lovede beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren i efteråret, at sørge for, der blev sat en stopper for, og jeg kan forstå, det ikke er tilfældet endnu, og det er uacceptabelt, harcelerer SF’eren.

"Uacceptabelt", kalder SF's Kirsten Normann Andersen situationen.
"Uacceptabelt", kalder SF's Kirsten Normann Andersen situationen. Foto: Steen Brogaard - Folketinget

Allerede kendt problematik 

Lignende toner lyder fra Dansk Folkepartis Liselott Blixt.

- I samrådet havde vi en lyttende minister, der sagde, at der var sat penge af til kriseberedskab, og at regioner og kommuner skulle gøre, hvad der var nødvendigt for at fastholde deres medarbejdere. Spørgsmålet er bare, om man gør det. Vi har altså et ansvar over for de mennesker, der faktisk har været i frontlinjen for at passe på mange af dem, der fik corona, lyder det fra Liselott Blixt.

Vi har altså et ansvar over for de mennesker, der faktisk har været i frontlinjen for at passe på mange af dem, der fik corona, lyder det fra Liselott Blixt (DF).
Vi har altså et ansvar over for de mennesker, der faktisk har været i frontlinjen for at passe på mange af dem, der fik corona, lyder det fra Liselott Blixt (DF).

Også Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, melder sig på banen.

- Det er klart, at det er særdeles utilfredsstillende. Også fordi det er en problematik, vi har rejst, og både beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren har tilkendegivet, at det her er en problemstilling, der skal løses. Derfor er jeg helt uforstående over for, at vi stadig står med problemer af den kaliber her, lyder det fra Peder Hvelplund.

Peder Hvelplund er uforstående over for, at beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren endnu ikke har løst problemet.
Peder Hvelplund er uforstående over for, at beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren endnu ikke har løst problemet. Foto: Steen Brogaard

DF kræver redegørelse

Alle tre er de enige om, at der hurtigst muligt skal gribes ind, så de sygeplejerskerne i forreste række ikke bare stryges af lønningslisten i regionerne og kommunerne.

- Vi har brugt rigtig mange milliarder på at holde hånden under samfundet på grund af corona, og vi skal også kunne holde hånden under de medarbejdere, der er kommet i klemme her, understreger Kirsten Normann Andersen, der i dag har bedt sundhedsministeren sikre, at kommuner og regioner har penge til at holde hånden under de syge sygeplejersker.

Liselott Blixt kræver samtidig en redegørelse.

- Jeg vil bede ministeren redegøre for, hvad man har brugt af de penge, man har sagt, der er afsat til området og for hvordan man har hjulpet de her mennesker, lyder det fra DF’eren.

facebook twitter mail

Mest læste i denne uge

  • Dagplejer fyret Gjern

    Dagplejer pludseligt fyret efter 14 år

  • Djurs Sommerland

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

  • connie sørensen

    Connie betalte dyr pris for sin brune hud: Nu advarer hun unge som Cecilie

  • 260123 The Art Fair-kunst Still
    Kultur

    Casper har været med 21 år i træk - stadig spændt på reaktioner

  • testcenterflytter
    testcenterflytter
    Sundhed

    Testcenter flytter: - Corona er ikke hvad det har været

  • Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem

    Følg sagen: Tiltalte irettesættes - må ikke reagere

  • Uheld Ane Læsø
    Uheld Ane Læsø
    112

    10 biler smadret i færgeuheld

  • May Britt Klamer Sørensen og LENE ZÜLAU AMSTRUP
    Uddannelse

    Lene og May Britt står bag en helt særlig klasse

  • rådhus hærværk
    rådhus hærværk
    Samfund

    Påtager sig skylden for banner - nægter kendskab til maling

  • knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    Trafik

    21 nye "knudepunkter" på vej i landsbyer

  • Djurs Sommerland
    Djurs Sommerland
    Kultur

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

Mere Sundhed

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok