Regioner vil nu give sygeplejersker mere i løn - på regeringens regning

Regeringen skal sende flere penge, ellers risikerer sygehusvæsenet at bryde sammen. Sådan lyder det nu fra Danske Regioner.

I ti uger strejkede sygeplejerskerne. De ville have mere i løn og samtidig råbe op om et sundhedsvæsen, der er helt i knæ.

quote Vi er på hælene i vores sundhedsvæsen, og jeg er meget bekymret for den sæson, vi går ind i.

Anders Kühnau (S), formand for Region Midt og for Danske Regioners løn- og praksisudvalg

Men udover en strejkekasse med langt færre midler, førte strejken - der blev stoppet af et indgreb fra regeringen - ikke meget med sig for sygeplejerskerne.

Det fik sygeplejerskerne til at melde ud, at de er færdige med at være fleksible. At det blandt andet er slut med at tage ekstra vagter, som er nødvendigt for at kunne komme den store pukkel i systemet til livs, som både coronakrisen og strejken har efterladt.

Og det har tilsyneladende haft en effekt. For nu kommer deres modstander i overenskomstforhandlingerne, Anders Kühnau (S), formand for Region Midt og for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, dem i møde.

- Vi har store ventelistepukler, og vi har simpelthen brug for at bede vores medarbejdere om at yde en ekstra indsats. Det sker ovenpå en coronakrise, og derfor skal vi også kunne give dem en ordentlig aflønning i den situation, vi står i, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi er på hælene i vores sundhedsvæsen, og jeg er meget bekymret for den sæson, vi går ind i, hvor flere vil blive ramt af influenza virus, end sædvanligvis.

Vil have fleksibilitet tilbage

Ifølge Anders Kühnau er sygeplejerskerne så utilfredse med regeringens indgreb i konflikten, at de ikke ønsker at tage ekstra vagter. Derfor har de brug for en økonomisk gulerod, mener formanden for regionsrådet i Region Midt.

- Aflønningen skal være i orden, når man tager ekstra vagter. Det kommer vi til at bruge nogle penge på, og der skal vi kompenseres af staten. Jeg mener, at vi som politikere bør sætte os i spidsen og investere de midler, der skal til nu. Det er derfor, jeg beder regeringen om hjælp til en krisekasse, så vi kan give en ordentlig løn til vores medarbejdere, der skal yde en ekstra indsats, for at vores sundhedsvæsen kan komme ovenpå igen.

Er det, fordi det er en god vindersag, at du først kommer med det her forslag nu, hvor der er et valg om mindre end to måneder, hvor du er på valg?

Nej. Den aktuelle situation med store ventelistepukler er jo noget, vi har fået efter konflikten, efter corona, og efter at flere mennesker bliver syge end før. Det sker jo, fordi vi har haft restriktionerne, der har gjort, at vi ikke blev syge, men nu bliver vi altså mere syge, siger Anders Kühnau.

- Vi kan også se ind i en influenzasæson, hvor der er rigtig mange, der vil blive ramt. Så det er nødvendigt og påkrævet, at politikerne tager ansvar nu for at forebygge, at vi ender i en meget alvorlig situation.

Villig til at give permanent lønløft

Det er ikke kun aflønning for det ekstraarbejde, der skal til for at sundhedsvæsenet kan komme ovenpå igen, som Anders Kühnau stiller sygeplejerskerne i udsigt.

Han mener også, at arbejdsgiverne skal forpligte sig på kommende lønstigninger til sygeplejerskerne efter den lønkomité, som var en del af aftalen i forbindelse med regeringens indgreb.

- Jeg ved jo godt, at sygeplejerskerne også kigger på, om de kan få et varigt lønløft. Derfor er jeg kommet med en melding i dag som chefforhandler om, at når vi går til overenskomstforhandlinger igen, så er vi villige til at give et permanent lønløft til nogle af de medarbejdergrupper, som vi har særligt svært ved at fastholde og rekruttere - herunder sygeplejerskerne, siger han.

- Det kan forhåbentligt bidrage til, at sygeplejerskerne vil være villige til at være med til at løse de historiske udfordringer, vi aktuelt står med.

I Dansk Sygeplejeråd har 1. næstformand i Kreds Midtjylland, Bente Alkærsig Rasmussen, ikke meget støtte til Kühnaus idé. Der skal gøres noget, men penge til overarbejde er ikke den rigtige løsning, mener hun.

- Det skal ikke kun gøres ved, at man betaler noget for over- og merarbejde. Man skal betale, så sygeplejerskernes grundløn stiger, så vi kan rekruttere flere tilbage i faget. Det grundlæggende problem er, at der ikke er nok sygeplejersker til at levere de ydelser, der skal leveres til sundhedsvæsnet lige nu, siger Bente Alkærsig Rasmussen til TV Midtvest.

- Det, han faktisk beder om, er, at de sygeplejersker, der er tilbage, skal bare arbejde endnu mere. Og det er jo langt, langt ud over fuldtid, de skal arbejde, og det betyder jo, at de ikke kan få arbejdsliv og fritidsliv til at hænge sammen, siger hun til TV Midtvest. 

Ifølge DR Nyheder ønsker Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke at forholde sig til spørgsmålet om sygeplejerskernes fremtidige løn, men anerkender, at der her og nu er udfordringer i sundhedsvæsenet.

"Regeringen anerkender fuldt ud, at sundhedsvæsenet står med flere udfordringer for tiden, for eksempel puklen efter sygeplejestrejken. Derfor har vi også meldt ud, at vi er klar til at drøfte en kompensation af regionerne, ligesom vi for 2020 og 2021 har kompenseret for udgifter vedr. covid-19," siger han i et skriftligt svar til DR Nyheder.