Region vil lukke 55 busruter: Anne-Lise får svært ved at besøge familien

Det kan få store personlige konsekvenser for mange østjyder, hvis de forventede rutelukninger i busdriften i Region Midtjylland gennemføres

Når der skal spares 195 mio. kr. på næste års budget i Region Midtjylland, vil busdriften uden tvivl blive ramt. 55 busruter er udvalgt som lukningstruede. En af dem er bus 107 mellem Skanderborg og Horsens. Til 71-årige Anne-Lise Lunds store ærgrelse.

Hun tager nemlig ofte turen fra Skanderborg til Tebstrup med bussen for så at gå det sidste stykke ud til sønnen og barnebarnet i landsbyen Ris. I forvejen er turen en smule besværlig, men uden bussen er den umulig.

quote Det ville gøre det meget mere besværligt at komme frem og tilbage og besøge min søn og barnebarn. I forvejen går jeg fra Tebstrup, fordi der ikke er nogle busforbindelse til Ris.

Anne-Lise Lund, buspassager

- Det ville gøre det meget mere besværligt at komme frem og tilbage og besøge min søn og barnebarn. I forvejen går jeg fra Tebstrup, fordi der ikke er nogle busforbindelse til Ris, siger Anne-Lise Lund til TV2 ØSTJYLLAND.

Bussen mellem Skanderborg og Horsens kører hver time gennem flere småbyer, hvor bussen er essentiel i dagligdagen.

Kan ikke lade sig gøre med tog

- Mange unge har bosat sig her, fordi det er for dyrt at bo i Skanderborg eller Aarhus, fortæller Anne-Lise Lund.

En af begrundelserne for at nedlægge ruten er, at der allerede er togforbindelse mellem Skanderborg og Horsens.

- Men toget stopper ikke i Tebstrup, så det kan ikke lade sig gøre for mig, siger den 71-årige passager.

Region Midtjylland er dog ikke umiddelbart lydhør over for Anne-Lise Lunds bekymringer. Regionen har nemlig undersøgt antallet af passagerer med busserne og set på, hvornår de står på og af. I mange tilfælde viser det sig, at det primært er ture i egen kommune, passagerer tager på.

Har ikke taget fat om nældens rod

Og så bør kommunerne stå for driften af ruten, lyder det fra blandt andre regionsrådsmedlem Flemming Knudsen (S), der samtidig mener, at den østjyske busdrift er en luksusudgave af den kollektive trafik.

- Sammenligner man med den øvrige del af regionen, så har vi ikke i det gamle Århus Amt taget fat om nældens rod og sparet på den offentlige transport. Derfor står vi med udfordringerne i dag, siger Flemming Knudsen til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Sammenligner man med den øvrige del af regionen, så har vi ikke i det gamle Århus Amt taget fat om nældens rod og sparet på den offentlige transport.

Flemming Knudsen (S)

Nu har regionen opdaget efterslæbet og må spare 40 mio. kr. om året på den kollektive trafik.

Derfor mener regionsrådsmedlemmet altså også, at de ruter hvor flest bruger bussen til ture rundt i den samme kommune, er det den pågældende kommune, der bør betale.

VIDEO: Flemming Knudsen uddyber, hvorfor han mener, at regionen ikke fremover alene skal have ansvaret for busdriften i Østjylland. 
Gellerup boligblok

To Aarhussogne i fare for tvangsnedlukning

80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

Omsorg (3)

Kolleger rørt til tårer: Hospice-sygeplejerske anerkendt med omsorgspris

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

Skærmbillede 2021-04-15 kl. 13.52.05

Veteranbus kendt fra TV: Nu kan den blive din

Dagens mest læste