Region Midtjylland frifinder formand for inhabilitet

Regionsformand Bent Hansen var ikke inhabil, da regionen udbød psykiatrisk center, mener regionens jurister

Region Midtjyllands jurister afviser, at regionen og regionsformand Bent Hansen (S) var inhabile, da de valgte pensionsselskabet PKA til at bygge et nyt psykiatrisk hospital ved Skejby nord for Aarhus.

Sådan lyder det i en redegørelse til Statsforvaltningen:

- At der meget enkelt sagt ikke er noget at komme efter. At der ikke er noget at kritisere i vores sagsbehandling, siger juridisk chef Poul Carstensen fra Region Midtjylland ifølge DR P4 Østjylland.

Bent Hansen kom i søgelyset for sin dobbeltrolle i byggeriet. Han er såvel formand for Region Midtjylland som bestyrelsesformand i PKA. 

Da PKA var med til at vinde udbuddet af et psykiatrisk center i Skejby, blev der sat spørgsmålstegn ved Bent Hansens to kasketter.

Regionens juridiske chef, Poul Carstensen, påpeger, at Bent Hansen ikke var inhabil, før PKA vandt udbuddet.

Da PKA vandt, kontaktede regionen statens advokat, Kammeradvokaten. Regionen ville vide, hvordan den skulle reagere på Bent Hansen dobbeltrolle.

- Det notat, vi fik fra Kammeradvokaten, har vi fulgt til punkt og prikke, siger Poul Carstensen. Han venter, at sagen er slut.

- Umiddelbart vurderer vi, at sagen slutter med, at Statsforvaltningen tager vores udtalelse til efterretning, siger han til DR P4 Østjylland. 

For nylig blev Region Syddanmarks tidligere regionsformand Carl Holst (V) også frifundet for inhabilitet ved et sygehusbyggeri i regionen.

Det konkluderede Region Syddanmark i en udtalelse til Statsforvaltningen.

 Regionen sendte i 2013 en kontrakt på 934 millioner kroner for et nyt psykiatrisk hospital i Vejle i privat udbud.

Vinderen af udbuddet var et konsortium med pensionsselskabet PKA. Dengang var Carl Holst formand for Region Syddanmark og sad i PKA's bestyrelse.

Preben Bosse samler på livgardereffekter

play VIDEO: Prebens garage har et royalt præg: - Jeg har fået det ind med modermælken

Kattegatbro illustration

Lokal politiker: Konsekvenserne af en Kattegatbro skal undersøges nærmere

Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause

liveblog COVID-19 LIVE: SSI: Nye britiske tal for coronavariant bekymrer

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

BTK Viby

Højgravid vinder DM i bordtennis

Trine Assentoft bostøtte

play Trine er udviklingshæmmet og må ikke få hjælp derhjemme

Dagens mest læste